Topotarget får tildelt vigtigt patent for belinostat i Europa


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 27-13 / København, 21. november 2013

Der er tildelt europæisk patent, som dækker stofkrav for belinostat. Patentet vil beskytte belinostat mod tilhørende supplerende beskyttelsescertifikater frem til mindst 2021 og måske frem til 2026.

Den Europæiske Patentmyndighed har oplyst Topotarget om, at patentansøgningen om stofkrav for belinostat (EP01970011) er blevet godkendt. Denne ansøgning har krav, som dækker selve belinostat og stoffets anvendelse i proliferative sygdomme som f.eks. kræft. Det efterfølgende patent vil beskytte lægemidlet frem til mindst 2021 med mulighed for beskyttelse frem til 2026 mod tilhørende supplerende beskyttelsescertifikater. Der er allerede udstedt tilsvarende patenter i andre større geografiske områder, herunder i USA og Japan. Den samlede patentfamilie, som dækker sammensætninger, formuleringer, anvendelsesmetoder og fremstil­lingsmetoder for belinostat, dækker den kliniske anvendelse af dette lægemiddel indtil 2030 og fremefter.

“Tildelingen af dette patent rummer muligheder for Topotarget. Belinostat er et produkt med et bredt anvendelsesområde, og med tildelingen af dette patent fra Den Europæiske Patentmyndighed har vi sikret vores produkt i mange år fremover,” udtaler Anders Vadsholt, Topotargets administrerende direktør.

Om belinostat
Belinostat er en ny pan-HDAC-hæmmer i den sene fase af den kliniske udvikling, og mere end 1.100 patienter er blevet behandlet med lægemiddelstoffet. Belinostat har en lovende sikkerhedsprofil, som giver mulighed for at kombinere stoffet med traditionel kemoterapi. Prækliniske forsøg har påvist, at belinostat har effekt i behandlingen af flere kræftformer ved at hæmme celledeling og fremkalde programmeret celledød (apoptose) i kræftceller. Belinostat er blevet afprøvet i en række kliniske fase I/II-studier vedrørende blodkræftsygdomme og solide tumorer i enkeltstof- og kombinationsbehandling. Data fra disse studier indikerer, at belinostat viser antitumor-effekt, herunder som enkeltstofbehandling af perifert T-celle lymfekræft (PTCL), kutant T-celle lymfekræft (CTCL) og leverkræft og som kombinationsbehandling af bløddelssarkom og tymom.

 

Topotarget A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Vadsholt, CEO – direkte: +45 39178345

 

Baggrundsoplysninger

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et skandinavisk-baseret biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol, og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk lovgivning kræver det.


Attachments

Meddelelse nr. 27-13 Topotarget får tildelt vigtigt patent for belinostat i Europa.pdf