Berlin IV A/S – resultat af aktietilbagekøbsprogram og storaktionærmeddelelse

NASDAQ OMX Copenhagen A/S


                                                                                                                                                               Selskabsmeddelelse 
                                                                                                                                                               nr. 25 / 2013 
                                                                                                                                                               Aarhus, 3. december 2013 
                                                                                                                                                               CVR. nr. 29 14 98 60  

 

Berlin IV A/S – resultat af aktietilbagekøbsprogram og storaktionærmeddelelse
____________________________________________________________________________

Berlin IV A/S (”Selskabet”) offentliggjorde den 11. november, 2013 et aktietilbagekøbsprogram på op til EUR 4 mio. inkl. omkostninger. Kursintervallet for aktietilbagekøbet udgjorde DKK 1,89 - DKK 2,13 pr. aktie.

Tilbudsperioden udløb den 2. december, 2013 kl. 16.00 og de indkomne accepter er nu opgjort.

På baggrund heraf har bestyrelsen i Selskabet besluttet at tilbagekøbe i alt 14.005.898 stk. aktier, heraf 494.453 stk. A-aktier og 13.511.445 stk. B-aktier til en kurs på DKK 2,10 pr. aktie. De samlede omkostninger i forbindelse med tilbagekøbsprogrammet udgør herefter EUR 4 mio. inkl. omkostninger.

A- og B-Aktionærer afregnes til samme tilbagekøbskurs.

Idet der er indkommet flere accepter til den fastsatte tilbagekøbskurs, end der tilbagekøbes aktier, har bestyrelsen foretaget forholdsmæssig fordeling af det antal aktier der tilbagekøbes på baggrund af det antal aktier, som de respektive aktionærer har tilbudt. Alle aktionærer, der har tilbudt deres aktier til en kurs på DKK 2,10 eller lavere sælger således 82,4 % af deres tilbudte aktier.

Afregning af aktietilbagekøbet forventes forsat at blive gennemført den 6. december 2013, og vil ske via den enkelte aktionærs depotbank eller børsmægler.

Efter afregningen vil selskabet besidde 16.909.898 stk. egne aktier (heraf 494.453 stk. A-aktier), hvilket svarer til 5,73 % af selskabets aktiekapital og 4,11% af stemmerettighederne.

 

Aarhus, 3. december 2013

Erik Stannow, bestyrelsesformand

 

 

 

Tilbagekøbstilbuddet er ikke fremsat til aktionærer, hvis deltagelse i tilbagekøbet kræver et tilbudsdokument, registreringer eller foranstaltninger, ud over hvad der kræves i henhold til dansk lovgivning. Tilbagekøbstilbuddet er ikke fremsat til aktionærer der er bosiddende i jurisdiktioner, hvor tilbuddet eller en accept heraf ville være i strid med lovgivningen i en sådan jurisdiktion, og må ikke udleveres til aktionærer bosiddende i sådanne jurisdiktioner. 

Kontaktpersoner:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets administrerende direktør Søren Krarup på +45 60 19 64 33 eller formand Erik Stannow på telefon +44 77 17 89 81 04.
____________________________________________________________________________
Berlin IV A/S ejer en portefølje bestående af 135 ejendomme med i alt 2.751 bolig og erhvervslejemål beliggende i Berlin. Porteføljen udvikles og optimeres løbende for at højne værdiansættelsen og styrke selskabets resultat. Berlin IV A/S B-aktier har siden 2007 været noteret på NASDAQ OMX København. For mere information se www.berlin4.dk

 


Attachments

Lukkemeddelelse om aktietilbagekøbsprogram-Resultat.pdf