GrønlandsBANKENs Årsrapport 2013


Solidt resultat i GrønlandsBANKEN i 2013 – Egenkapitalforrentning på 15,8 % p.a.

GrønlandsBANKEN har, trods flere års finanskrise og de seneste to års negative økonomiske udvikling i Grønland, i 2013 fortsat rækken af solide overskud. Resultatet i 2013 blev det næstbedste i GrønlandsBANKENs 46 årige historie efter forrige års rekordresultat. 

Resultat før skat viser tkr. 123.501 mod tkr. 135.541 i 2012. Årets resultat før skat forrenter primo-egenkapitalen efter udbytte med 15,8 %. 

GrønlandsBANKEN indstiller til generalforsamlingen at udbyttebetalingen for 2013 bliver som i 2012, således der udbetales kr. 55 pr. aktie eller i alt kr. 99 mio. 

Nettorente- og gebyrindtægterne faldt i 2013 med knap 1 % til kr. 275,8 mio. Faldet skal ses i lyset af et lavere gennemsnitligt udlån i 2013, samt omkostninger forbundet med delvis afdækning af bankens renterisiko. 

De samlede omkostninger og afskrivninger er steget med kr. 4,6 mio. eller 3,2 % til kr. 144,3 mio. primært som følge af filialetablering og filialrenovering. 

Kursregulering på værdipapirer og valuta udgør kr. 4 mio. mod et plus på kr. 11,2 mio. i 2012.   

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger faldt til kr. 134,6 mio. mod kr. 141,6 mio. i 2012.
Resultatet rammer midt i bankens forventning primo 2013 på kr. 125 - 145 mio. 

Nedskrivning på udlån m.v. udgør kr. 15,2 mio. et fald på kr. 2,1 mio. i forhold til 2012. Niveauet for nedskrivninger og hensættelser er fortsat meget beskedent med 0,4 % af bankens udlån og garantier.  

Solvensprocenten er øget til 21,0 mod 20,2 i 2012. GrønlandsBANKEN har opgjort det individuelle solvenskrav til 10,4 %.

Forventet udvikling 2014
Med en forventning om en moderat udlånsstigning i 2014, forventes en stigning i de samlede indtægter.
De samlede omkostninger forventes at stige moderat.
Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger forventes herefter uændret i niveauet kr. 125 – 145 mio. 

 

 

 


Attachments

01.Årsrapport_ 2013.pdf