2014-02 Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Til aktionærerne i William Demant Holding A/S


Smørum, 2014-03-11 11:02 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i William Demant Holding A/S:

Onsdag den 9. april 2014 kl. 16.00

på selskabets adresse

Kongebakken 9, 2765 Smørum

Dagsorden

  1. Bestyrelsens beretning for selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsen indstiller, at beretningen tages til efterretning.

  1. Årsrapport på engelsk.

Bestyrelsen stiller forslag om, at årsrapporten for 2013 og fremadrettet udelukkende udarbejdes og aflægges på engelsk.

  1. Fremlæggelse af revideret årsrapport, herunder koncernregnskab, til godkendelse.

Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten godkendes.

  1. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det indeværende regnskabsår.

Bestyrelsen indstiller, at det foreslåede vederlag godkendes.

  1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen foreslår, at overskuddet på kr. 1.157 mio. overføres til selskabets reserver, således at der ikke udbetales udbytte.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

I henhold til vedtægternes pkt. 11.2 vælges de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer for ét år ad gangen. På den ordinære generalforsamling i 2014 stiller Lars Nørby Johansen, Peter Foss og Niels B. Christiansen op til genvalg, mens Thomas Hofman-Bang ikke genopstiller. Bestyrelsen stiller forslag om valg af Benedikte Leroy som nyt bestyrelsesmedlem.

  1. Valg af revision.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

  1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

Bestyrelsen har fremsat følgende yderligere forslag:

- Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier

- Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent

      9. Eventuelt.

Før generalforsamlingen vil der fra kl. 15.00 blive serveret kaffe og kage. Der er reserveret P-pladser ved hovedindgangen, og der vil løbende mellem kl. 14.40 og kl. 15.20 være gratis transport fra den nærliggende Kildedal S-togsstation og retur igen efter generalforsamlingen.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at hele generalforsamlingen kan følges live på selskabets hjemmeside. Ved at gå ind på www.demant.com lidt før kl. 16.00 kan man således se levende billeder med tilhørende lyd fra hele generalforsamlingens forløb.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Yderligere information:                            Øvrige kontaktpersoner:

Adm. direktør Niels Jacobsen                 Økonomidirektør Stefan Ingildsen

Telefon +45 3917 7300                           IR-chef Søren B. Andersson

www.demant.com                                    IR Officer Rasmus Sørensen


Attachments

2014-02 Indkaldelse til WDH Generalforsamling.pdf