CORRECTION: MEDDELELSE#152–Årsregnskabsmeddelelse for 2013


Glostrup, 2014-03-12 16:39 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Generelt 2013

Ved indgangen til 2013 havde Selskabet forventninger om at kunne realisere en koncernomsætning i størrelsesorden DKK. 70-80 mio. med et positivt resultat før afskrivninger (EBITDA) på DKK. 3-8 mio.

Dette var baseret på Selskabets ordrebeholdning og pipeline, og herunder blandt andet store forventninger til en positiv udvikling i det svenske og det norske datterselskab. 

Det norske datterselskab indfriede dets omsætningsmål med en omsætningsfremgang på mere end 171 %, ligesom væksten for det svenske datterselskab blev ca. 163 %, til trods for at ordrer for mere end SEK. 7 mio. blev udsat i slutningen af året. Dette medførte at det svenske datterselskab ikke opnåede dets budget for 2013. Trods en fortsat stor tilbageholdenhed med investeringer indenfor detailsektoren i Danmark opnåede det danske selskab sit salgsbudget, og den samlede omsætning for 2013 androg derfor i alt ca. DKK. 66,0 mio. mod ca. DKK 52,9 mio. i 2012, og således realiserede Selskabet en total omsætningsvækst på ca. 24 %. 

I lyset af udsatte ordrer (i alt ca. DKK. 6 mio.) samt en negative valutapåvirkning fra den norske krone (ca. DKK. 2,4 mio.), anses omsætningen at være tilfredsstillende i forhold til det opstillede omsætningsmål for 2013. 

Dækningsbidraget for året er påvirket af en højere andel af hardware i forhold til det forventede, og har betydet at dækningsgraden er faldet markant fra 66,1 % i 2012 til kun 49,9 % i 2013, da hardware oftest oppebærer en lavere marginal. I særdeleshed to større ordrer har haft betydning for denne udvikling - begge med større hardware leverancer i 2013, men med en række tilknyttede serviceydelser som først slår igennem over de næste 5 år. 

Selskabets strategiske arbejde omkring fokusering på tre markedssegmenter (Detail-, Transport- og Det offentlige segment), har resulteret i en tydeligere identifikation af Selskabets kernekompetencer samt værdiskabelse for de enkelte kundesegmenter, hvilket har medført en dybere dialog med både potentielle og eksisterende kunder, med en forventelig større succesrate til følge. 

Selskabet oplever en stigende modning i markedet, som til dels er drevet af faldende omkostninger til teknologi og til dels med baggrund i den øgede digitale kommunikation på tværs af medieplatforme. Hos mange kunder, der etablerer anden eller tredje generationsløsninger, bevæger digital skiltning sig fra et separat medie til i høj grad at blive en integreret og samhørende kilde til f.eks. information eller infotainment. Integrationen er kritisk både i forhold til at sikre brugerens oplevelse af relevans, og i forhold til at mindske de omkostninger som kunden har med at producere og opdatere indholdet. Selskabet oplevede dermed også i 2013, at kundernes krav til løsninger er stigende, for så vidt angår både krav til ”return on investment” og teknologi, herunder f.eks. integration til øvrige IT-platforme samt kvaliteten af hardware med tilhørende krav til oppetid, on-site service, produktion of specialiseret indhold mm. Det er Selskabets vurdering, at de fortsat stigende krav fra i særdeleshed de større kunder er gavnligt for udviklingen af markedet og for en aktør med Mermaids størrelse og profil. 

På trods af de generelt svære danske markedsforhold gennem 2013, så fornemmedes en holdnings ændring sidst på året, - specielt indenfor detailmarkedet, hvilket indikerer forbedrede danske markedsforhold for 2014.

Årets resultat

Selskabet omsatte for DKK. 66,0 mio. med et negativt EBITDA-resultat på DKK. -3,6 mio. Årets resultat blev negativt med DKK. -4,5 mio., hvilket anses som stærkt utilfredsstillende.

Datterselskaber

Det norske datterselskab opnåede dets budget for 2013 med en omsætning på NOK. 20,6 mio., og opnåede dermed en vækst på ca. 171 % i forhold til 2012 (NOK 7,6 mio.).

Det svenske datterselskab nåede ikke budgettet for 2013, men realiserede en omsætning på ca. SEK. 12,9 mio. og dermed også en meget høj vækst (ca. 163 %) i forhold til 2012 (SEK. 4,9 mio.) – og dette på trods af udskydelse af kundeordrer.

Opkøb

Selskabet vurderer at konsolideringen vil fortsætte og med stor sandsynlighed accelerere. Selskabet har stadig som målsætning at være en ledende aktør i konsolideringen af DDS-markedet, og der arbejdes målrettet med opkøb primært i de skandinaviske lande.

Selskabet har en solid erfaring med opkøb, og har fortsat en ambition om at spille en væsentlig rolle i denne konsolidering. 

Fremtid

Selskabets ledelse er forsigtigt optimistisk i forhold til 2014, og forventer en fortsat positiv udvikling i datterselskaberne og marginalt forbedrede markedsvilkår i Danmark. 

På grund af fortsat stor usikkerhed i specielt væksten i detailmarkedet  ønsker Selskabet  ikke at offentliggøre et estimat for 2014. Selskabet har dog en klar forventning om forbedrede dækningsgrader for 2014 og et positivt EBITDA for året. 

Selskabets langsigtede forventninger er særdeles positive. Med baggrund i Selskabets markedsposition på de enkelte segmenter, datterselskabernes udvikling, segmenternes fremtidsudsigter samt markedskonsolideringen imødeser Selskabets ledelse fremtidens muligheder med en optimistisk forventning.

 

For yderligere information se venligst det vedhæftede materiale eller kontakt:

Adm. Direktør                                                            Certified Adviser                             

Henrik Johnsen                                                          Gert Mortensen

Mermaid A/S                                                             Schrøder Partners A/S

Tlf. +45 44 52 92 00                                                   Tlf. +45 23 60 32 88

E-mail: hj@mermaid.dk                                              E-mail: gm@schroderpartners.dk

Mermaid er Skandinaviens førende aktør indenfor digital signage, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi har løsninger i mere end 30 lande. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til retail, transport og den offentlige sektor. Vores kunder inkluderer 7-Eleven, A-apoteket, Arriva, Click, Comviq, Coop, City-Trafik, DSB, EDC, HI-FI Klubben, Matas, Opto Gruppen, Profil Optik, Silvan, Stark, TDC, Tele2, Telia, TOP-TOY, XL-Bygg og mange andre.

 

 

 


Attachments

Aarsrapport2013.pdf