Salg af Nets-aktier


Til Nasdaq OMX Copenhagen

24. marts 2014

Selskabsmeddelelse nr. 06/2014

 

Salg af Nets-aktier

Advent International, ATP og Bain Capital har d.d.,  jf. udsendt pressemeddelelse, underskrevet en aftale om at overtage samtlige aktier i Nets fra de nuværende aktionærer, som består af en gruppe på 186 pengeinstitutter primært i Danmark og Norge. Aktierne overtages for et samlet beløb på 17,0 mia. kr., svarende til en pris på 92,37 kr. pr. aktie. Hertil kommer, at aktionærerne vil modtage ud­bytte for 2013 svarende til 498 mio. kr. eller 2,70 kr. pr. aktie.

Nets bestyrelse har enstemmigt anbefalet aktionærerne at acceptere tilbuddet og aktionærer, der repræsenterer mere end 90 % af aktiekapitalen og stemmeretten, har underskrevet et uigenkaldeligt tilsagn om at sælge aktierne, herunder GrønlandsBANKEN. Transaktionen skal godkendes/bekræftes af myn­dig­hederne og forventes gennemført i 2. kvartal 2014.

GrønlandsBANKEN opgør i henhold til regnskabsreglerne Nets-aktierne til dagsværdi. Salgsaftalen betyder, at der i regnskabet for første kvartal 2014 vil blive indtægtsført en kursavance på 5,5 mio. kr. Derudover vil GrønlandsBANKEN modtage 455 tkr. i udbytte.

 

GrønlandsBANKEN
Martin Kviesgaard
Bankdirektør

Direkte telefon: +299 34 78 02
mbk@banken.gl

 

 

 

 

 


Attachments

06.Salg af Nets-aktier.pdf