Fondsbørsmeddelelse 1 2014 Årsregnskabsmeddelelse 2013


Greve, 2014-03-31 17:25 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Nasdaq OMX Copenhagen A/S                                 Meddelelse nr.                1/2014

Nicolai Plads 6                                                            Fondskode      DK 0010283597

1007 København K                                                    CVR nr.                      15313714

 

                                                                                                    

                                                                                      

Den 31. marts 2014

 

Andersen & Martini A/S har i 2013 styrket sin position på privatmarkedet og har forbedret resultatet før skat med næsten kr. 8 mio. i forhold til 2012 til trods for et fald i omsætningen.

 

Bestyrelsen for Andersen & Martini A/S har i dag behandlet regnskabet for 2013. Årsrapporten er vedhæftet og kan samtidig ses på www.a-m.dk

 

Andersen & Martini A/S har i 2013 forbedret resultatet før skat med næsten kr. 8 mio. i forhold til 2012 til trods for et fald i omsætningen. Denne resultatforbedring er i høj grad et resultat af de tiltag på omkostningssiden, som blev gennemført ultimo 2012. Samtidig er satsningen på Peugeot med til at skabe grobund for fremtiden. Der er oplevet et mindre fald i salget af nye og brugte biler samt en større tilgang til værkstederne i forhold til 2012, men med et ændret pris- og produktmix. Dette skyldes hovedsageligt nedgang i salget af flådebiler i relation til det her svigtende marked i kombination med et stigende salg af mindre biler. Samtidig hermed er satsningen på privatmarkedet intensiveret, og salget af privatbiler er steget. Satsningen på privatmarkedet udmønter sig blandt andet i en forstærket CEM (Customer Experience Management) funktion, hvor fokus på kundens oplevelser hos Andersen & Martini i endnu højere grad bliver sat i højsædet.

 

Selskabet har i regnskabsåret 2013 stiftet det 100% ejede datterselskab, Andersen & Martini Biler A/S. Dette selskab har indgået aftale med K.W. Bruun A/S (Peugeot Danmark) om at drive autoriseret forhandling af bilmærket Peugeot i Ballerup. Etableringen af den nye Peugeot forretning har i 2013 påvirket resultatet negativt, men driften har i de første måneder af 2014 været positiv som forventet.

 


 

 

Hovedtallene fremgår nedenfor:

 

 

 

 

Andersen & Martini A/S opnåede i 2013 et resultat af primær drift på t.kr. 7.596 mod t.kr. 585 året før svarende til en stigning på t.kr. 7.011.

 

I regnskabsåret har Andersen & Martini A/S haft et stabilt salg af nye biler, men et faldende salg af brugte biler. Søgningen til selskabets værksteder er steget i forhold til året før, men omsætningen er faldet. Selskabets totale omsætning er faldet fra godt kr. 774 mio. til godt kr. 677 mio. Bruttoresultatet er holdt stabilt på kr. 83 mio. Bruttomarginen er steget til 12,5% mod 10,8% i 2012.

 

Omkostningerne er i 2013 faldet med knap kr. 7 mio. eller 9,2% til godt kr. 76 mio. fra kr. 83 mio. i 2012. Hovedårsagen til dette fald ligger i de tiltag til bedring af driften, der blev foretaget ultimo 2012.

Resultatet før skat i 2013 blev t.kr. 1.379 mod minus t.kr. 6.488 i 2012.

 

Pengestrømme

Andersen & Martini A/S har i regnskabsåret 2013 haft en positiv pengestrøm fra den primære drift før ændring af driftskapital på t.kr. 13.426. Stigning i lagre og fald i debitorer samt leverandørgæld har netto haft en negativ nettovirkning på pengestrømmen med t.kr. 5.443. Renter netto belaster pengestrømmene med t.kr. 6.222.

 

Den samlede pengestrøm fra driftsaktiviteten var positiv i 2013 med t.kr. 1.761. Ved køb og salg af aktiver – herunder to ejendomme - har virksomheden investeret netto t.kr. 34.373. Gæld med pant i fast ejendom er afdraget med t.kr. 2.352. Bankgæld og leasinggæld er steget med t.kr. 23.296.

 

Investeringer

Som tidligere nævnt har selskabet i regnskabsåret 2013 stiftet det 100% ejede datterselskab, Andersen & Martini Biler A/S. Dette selskab har indgået aftale med K.W. Bruun A/S (Peugeot Danmark) om at drive autoriseret forhandling af mærket Peugeot i Ballerup. Dette selskab har i opstartsåret haft et underskud på t.kr. 966 efter skat, men resultatet for de to første måneder af 2014 har været positivt, som planlagt.

 

Selskabet har i regnskabsåret erhvervet ejendommene Tempovej 17 samt 19 til 21. Den samlede købesum er kr. 27,3 mio. Købet er gjort dels for at eliminere en forholdsmæssig dyr husleje og dels for at fremtidssikre selskabets tilstedeværelse i Ballerup.

 

Begge ejendomme er p.t. under renovering for fremtidigt at huse 3 selvstændige forretninger, med hvert sit mærke, nemlig Opel, Kia og Peugeot, hvor Peugeot forretningen er færdiggjort primo 2014, og de to øvrige forventes færdiggjort i løbet af sommeren 2014.

 

Der er i regnskabsåret investeret knap kr. 2,7 mio. i opgraderinger af lokaler og udstyr for at fastholde, at virksomhedens forretninger altid fremstår tidssvarende og i god og forsvarlig stand.

 

Selskabet købte i regnskabsåret 2012 en aktiepost i First Lease A/S. Denne er afhændet ultimo 2013 til købsprisen kr. 1,7 mio.

 

Selskabets ejendom i Lyngby

Ejendommen i Lyngby er solgt på betingelse af, at den omhandlende lokalplan godkendes. Koncernen havde en forventning om, at dette ville være sket i 2013, men af politiske årsager - herunder kommunalvalget, er projektet forsinket.

 

Efter kommunalvalget og efter, at et ny projekt for ejendommens udvikling er blevet udarbejdet, er processen med lokalplanen genoptaget således, at ejendommen fortsat forventes fraflyttet omkring udgangen af 2014, idet koncernen forventer at have en aftale om en ny lokation til erstatning for den nuværende på plads i løbet af  2014.

 

Årets resultat

Andersen & Martini A/S har i 2013 forbedret resultatet før skat med næsten kr. 8 mio. i forhold til 2012 til trods for et fald i omsætningen. Denne resultatforbedring er i høj grad et resultat af de tiltag på omkostningssiden, som blev gennemført ultimo 2012. Andersen & Martini A/S opnåede i 2013 et resultat før skat på t.kr. 1.379 mod minus t.kr. 6.488 i 2012. Efter skat blev resultatet t.kr. 1.269 mod minus t.kr. 4.945 året før. Forrentningen af egenkapitalen er i 2013 1,4%. Set i relation til det svigtende salg af Opel er resultatforbedringen tilfredsstillende, men isoleret set er resultatet utilfredsstillende, og selskabet arbejder løbende på driftsmæssige forbedringer og andre tiltag til som kompensation for den mistede omsætning.

 

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er ved regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke selskabets finansielle stilling.

 

Fremtiden

Aktivitetsniveauet i de første måneder af 2014 har for Andersen & Martini A/S samlet set ligget på niveauet for samme periode i fjor og forventes fastholdt resten af året. På den baggrund forventes for året 2014 et positivt resultat i størrelsesordenen kr. 2 til 5 mio. før effekt af salget af ejendommen i Lyngby.


Med venlig hilsen

 

Andersen & Martini A/S

 

Peter Hansen

Adm. direktør

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Peter Hansen på telefon 50609000


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr 1-2014 Årsregnskabsmeddelelse 2013.pdf Andersen & Martini AS Årsrapport 2013.pdf