Meddelelse i henhold til værdipapirhandelslovens § 29 vedrørende besiddelse af aktier og stemmerettighederne til disse i Arkil Holding A/S


Fondsbørsmeddelelse i henhold til værdipapirhandelslovens § 29 vedrørende besiddelse af aktier og stemmerettighederne til disse i Arkil Holding A/S.

I henhold til værdipapirhandelslovens § 29 skal det herved meddeles, at Arkil Holding A/S dags dato har modtaget følgende meddelelser:

Jesper Hessellund Arkil har den 14. april 2014 som gave fået DKK 650.000 A-aktier (fordelt på aktiebreve á varierende stykstørrelse) svarende til 1,323 % af aktiekapitalen og 6,221 % af de samlede stemmerettigheder i Arkil Holding A/S af Niels Ove Hessellund Arkil.

Jens Skjøt-Arkil har den 14. april 2014 erhvervet nominelt DKK 2.425.000 A-aktier svarende til 4,936 % af aktiekapitalen og 23,210 % af de samlede stemmerettigheder i Arkil Holding A/S fra Niels Ove Hessellund Arkil.

Jesper Hessellund Arkil ejer efter gennemførelse af ovenstående dispositioner direkte DKK 3.663.500 A-aktier (fordelt på aktiebreve á varierende stykstørrelse) og DKK 126.900 B-aktier (à nominelt DKK 100 pr. styk), svarende til 7,715 % af den samlede aktiekapital og 35,185 % af de samlede stemmerettigheder i Arkil Holding A/S.

Niels Ove Hessellund Arkil ejer efter gennemførelse af ovenstående dispositioner direkte DKK 61.500 A-aktier (fordelt på aktiebreve á varierende stykstørrelse) og DKK 3.694.100 B-aktier (à nominelt DKK 100 pr. styk), svarende til 7,644 % af den samlede aktiekapital og 4,124 % af de samlede stemmerettigheder i Arkil Holding A/S.

Jens Skjøt-Arkil ejer efter gennemførelse af ovenstående dispositioner direkte DKK 2.425.000 A-aktier (fordelt på aktiebreve á varierende stykstørrelse) og indirekte, gennem JA Investering ApS, DKK 28.100 B-aktier (à nominelt DKK 100 pr. styk) svarende til i alt 4,993 % af den samlede aktiekapital og 23,237 % af de samlede stemmerettigheder i Arkil Holding A/S.

Samtidig skal det oplyses, at Jesper Hessellund Arkil fortsat har tiltrådt den eksisterende stemmeretsaftale mellem Ellen og Ove Arkils Fond og Niels Ove Hessellund Arkil, jf. børsmeddelelser af 9. maj 2001 og 25. oktober 2012. Efter gennemførelse af ovenstående dispositioner har Ellen og Ove Arkils Fond mulighed for at råde over stemmerettighederne tilknyttet Niels Ove Hessellund Arkils DKK 61.500 A-aktier og Jesper Hessellund Arkils DKK 3.663.500 A-aktier, i alt samlet DKK 3.725.000 A-aktier (alle fordelt på aktiebreve á varierende stykstørrelse) samt stemmerettighederne tilknyttet Niels Ove Hessellund Arkils DKK 3.694.100 B-aktier (à nominelt DKK 100 pr. styk). Da Ellen og Ove Arkils Fond fortsat ejer DKK 2.437.500 B-aktier (à nominelt DKK 100 pr. styk), råder Fonden i alt over stemmer svarende til 41,520 % af de samlede stemmerettigheder i Arkil Holding A/S.

Spørgsmål vedrørende denne henvendelse kan rettes til administrerende direktør Jesper Hessellund Arkil på tlf. 73 22 50 50.


Attachments

fondsbørsmeddelelse_A-aktier_14042014.pdf