Forløb af Ordinær Generalforsamling


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 07-14 / København, 24. april 2014

Topotarget A/S afholdt i dag ordinær generalforsamling på adressen Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.

På generalforsamlingen aflagde bestyrelsesformand Bo Jesper Hansen og administrerende direktør Anders Vadsholt beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. Den reviderede årsrapport blev godkendt, og der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Årets underskud på kr. 35 mio. blev besluttet overført til næste år ved indregning i overført resultat.

Bo Jesper Hansen, Anker Lundemose, Ingelise Saunders, Jeffrey H. Buchalter, Per Samuelsson, Gisela Schwab og Karsten Witt blev genvalgt til bestyrelsen for en periode på ét år. Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

Forslagene under dagsordenspunkterne 6.1.1, 6.1.2 og 6.1.3, fremsat af Topotarget aktionær Kjeld Beyer, blev ikke vedtaget.

Bestyrelsen blev bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for 10 % af aktiekapitalen og til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på +- 5 %. Dirigenten blev bemyndiget til at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.

Anders Vadsholt og Bo Jesper Hansen gav en kort redegørelse for den påtænkte fusion med BioAlliance Pharma og besvarede spørgsmål.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Bo Jesper Hansen som bestyrelsesformand.  

 

Topotarget A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Vadsholt, CEO – direkte: +45 39178345

Baggrundsoplysninger

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol, og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk lovgivning kræver det.


Attachments

Meddelelse nr. 07-14 Forløb af Ordinær Generalforsamling.pdf