Berlin IV A/S – Periodemeddelelse for perioden 1. juli 2013 til 31. marts 2014

NASDAQ OMX Copenhagen A/S


Selskabsmeddelelse 
nr. 9 / 2014 
Aarhus, 29. April 2014 
CVR. nr. 29 14 98 60  

   

Berlin IV A/S – Periodemeddelelse for perioden 1. juli 2013 til 31. marts 2014
_________________________________________________________________________
 

Omsætning på EUR 10,9 mio. – svarende til en ”like for like” vækst på 3,8 % i forhold til samme periode 2012/2013.

Resultat før dagsværdiregulering og skat på EUR 3 mio. – svarende til en stigning på TEUR 850 eller ca. 41 % sammenlignet med samme periode 2012/2013.
   

  • Den positive udvikling i resultatet før dagsværdiregulering og skat skyldes en kombination af et markant fald i driftsudgifterne og øget omsætning.
     
  • Den gode resultatudvikling er sket på trods af at tomgangen opgjort efter kvadratmeter midlertidigt er steget til 3,5% mod 3,0% på samme tidspunkt 2013. Stigningen, der i det nuværende marked grundlæggende er positiv for udviklingen i omsætningen på sigt, skyldes et større antal opsigelser end vanligt i begyndelsen af 2014.
     
  • Salget af ejerlejligheder forløber planmæssigt.
     
  • Selskabet har i perioden afdraget i alt EUR 2,4 mio. på den langfristede gæld.
     
  • Der er i perioden som forventet blevet fremsat et lovforslag, som bl.a. indeholder et forslag omkring begrænsninger i den frie lejefastsættelse ved nyudlejning. Lovforslaget, der endnu ikke er vedtaget, forventes tidligst at kunne træde i kraft primo 2015 og vil således ikke få indflydelse på indeværende finansår. I det omfang det endelige lovforslag vil få en realøkonomisk effekt, vil der blive taget højde herfor i de fremadrettede forventninger.

 

Ledelsens forventninger

Selskabet ser den positive udvikling på såvel lejemarkedet, som markedet for ejerlejligheder i Berlin fortsætte og fastholder forventningerne om en omsætning på ca. EUR 14,5 mio. og et resultat før skat og værdiregulering på EUR 3,75 – 4,25 mio.

 

 

Aarhus, april 2014

Søren Krarup, adm. direktør

Kontaktpersoner:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets administrerende direktør Søren Krarup på +45 60 19 64 33 eller formand Erik Stannow på telefon +44 77 17 89 81 04.
_____________________________________________________________________________________________________
Berlin IV A/S ejer og driver en portefølje bestående af 135 ejendomme med i alt 2.751 bolig og erhvervslejemål beliggende i Berlin. Berlin IV A/S B-aktier har siden 2007 været noteret på NASDAQ OMX København. Strategien er at optimere driften og udnytte potentialet i ejendommene med henblik på at forbedre porteføljens værdi og selskabets resultat. www.berlin4.dk

 


Attachments

Endelig Periodemeddelelse Q3 2013-2014.pdf