HealthCap IV forpligter sig til at stemme for Topotargets påtænkte fusion med BioAlliance Pharma


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Investornyhed nr. 04-14 / København, 29. april 2014

Topotarget har modtaget følgende meddelelse fra sin storaktionær HealthCap-fondene:

Venturekapitalfonden HealthCap IV har forpligtet sig til at stemme for den påtænkte fusion mellem det danske biotekselskab Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) og det franske kræftselskab BioAlliance Pharma SA (Euronext Paris: BIO), som blev offentliggjort den 16. april 2014.

Den 28. april 2014 blev Topotarget orienteret om, at den samlede ejerandel af Topotarget-aktier for alle de relevante HealthCap-enheder (HealthCap III og HealthCap IV) er blevet reduceret til under 10,0 %. HealthCap IV ejer 8,7 % af alle udestående ordinære aktier i Topotarget A/S. Ved stiftelsen blev HealthCap III etableret med en forud fastsat levetid på 10 år, og fonden er nu i det endelige afviklingsstadie. Reduktionen af HealthCaps samlede beholdning af aktier i Topotarget er udelukkende resultatet af HealthCap III's reduktion af sin ejerandel.

“HealthCap støtter fuldt ud fusionen af de to selskaber, som vil skabe et førende selskab inden for sjældne kræftsygdomme. Der er tale om en strukturel transaktion baseret på fornuftige branchemotiver. Det sammenlagte selskab vil opnå den kritiske masse, der kræves for at have reel indflydelse i udviklingen og salget af behandlinger til patienter med et behandlingsbehov,” udtalte Dr. Björn Odlander, stiftende partner i HealthCap.

 

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Per Samuelsson, Partner, HealthCap – direkte +46 8 442 5861
Anders Vadsholt, CEO, Topotarget – direkte: +45 39178345

Baggrundsoplysninger

Om HealthCap
HealthCap er et uafhængigt venturekapitalfirma, som udelukkende fokuserer på investeringer inden for life science. Fonden fokuserer på banebrydende behandlinger, som adresserer udækkede behandlingsbehov og søger at skabe væsentlig værdi for alle interessenter, herunder patienter og samfundet generelt ved at ændre den medicinske praksis. Fonden har foretaget omkring 100 investeringer, herunder 30 opstartsfirmaer, og gennemført mere end 50 exits. Siden fonden blev etableret i 1996 har HealthCap rejst over EUR 900 mio. fra langsigtede internationale investorer, hvilket gør det til en af de største specialudbydere af venturekapital til lancering og opbygning af innovative selskaber, som gør en forskel. Der henvises til www.healthcap.se.

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol, og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk lovgivning kræver det.


Attachments

Investor Nyhed nr. 04-14 HealthCap IV forpligter sig til at stemme for Topotargets påtænkte fusion med BioAlliance Pharma.pdf