Genvalg og nyvalg til bankens bestyrelse


NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nikolaj Plads  6                                                                1. maj 2014

1007 København K                                                          Selskabsmeddelelse nr. 12 

 

Genvalg og nyvalg til bankens bestyrelse

På repræsentantskabsmøde dags dato blev praktiserende landinspektør Mads Hvolby og direktør Poul Søe Jeppesen genvalgt som henholdsvis formand og næstformand for Nørresundby Banks repræsentantskab og bestyrelse. Ligeledes blev også direktør John Chr. Aasted genvalgt til bestyrelsen.

Endvidere blev advokat Morten Jensen, der er 52 år, nyvalgt til bestyrelsen. Morten Jensen, der blev valgt ind i repræsentantskabet i 2012, afløser direktør Kresten Skjødt, som efter 11 år som bestyrelsesmedlem efter eget ønske er udtrådt af bestyrelsen. Kresten Skjødt fortsætter som medlem af repræsentantskabet.

Morten Jensen, der er advokat (H) og partner i Advokatfirmaet Børge Nielsen i Aalborg, har stærke kompetencer inden for bl.a. erhvervsjura, finansiel lovgivning, fast ejendom og skatteret.

Morten Jensen har flere bestyrelsesposter i danske aktieselskaber, hvor han med sin stærke baggrund dels som økonom, dels som jurist er med til at styrke bestyrelsens arbejde. Morten Jensen har desuden suppleret sine bestyrelseskompetencer ved at tage Bestyrelsesadvokatuddannelsen i 2008.

For uddybende kommentarer henvises til direktør Andreas Rasmussen eller direktør Finn Øst Andersson på telefon 98 70 33 33.

 

Venlig hilsen

 

Mads Hvolby                                                Andreas Rasmussen

Formand for bestyrelsen                             Bankdirektør


Attachments

2014.05.01_Genvalg og nyvalg til bestyrelsen.pdf