Svenska Handelsbanken AB (publ) udsteder et struktureret produkt


Svenska Handelsbanken AB (publ) (SHB) udsteder et nyt struktureret produkt, hvor
afkastet relateres til udviklingen i aktiekursen på Novo Nordisk A/S.  Det
strukturerede produkt har en løbetid på op til tre år.
SHB udsteder et nyt struktureret produkt, ”SHBC JB NOVO” (ISIN DK0030058441). På
indfrielsesdatoen modtager investorer et indfrielsesbeløb opgjort på følgende
måde:

Hvis værdien af Novo aktien er uforandret eller er steget på en
Fastsættelsesdag, beregnes indfrielsesbeløbet som tegningsbeløb plus kupon.

Hvis værdien af Novo aktien på den sidste fastsættelsesdag for Slutkursen er
faldet i værdi, og faldet ikke overstiger 30 %, og produktet ikke allerede er
indfriet jævnfør ovenfor, så er indfrielsesbeløbet lig tegningsbeløbet.

Hvis værdien af Novo aktien på den sidste fastsættelsesdag for Slutkursen er
faldet mere end 30 % i værdi, og produktet ikke allerede er indfriet jævnfør
ovenfor, beregnes indfrielsesbeløbet som tegningsbeløbet multipliceret med
Slutkursen og divideret med Startkursen.

Tilbagebetalingsbeløbet kan ikke blive negativt.

Det strukturerede produkt er på forhånd godkendt til handel og officiel notering
på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag den 14. juli 2014 og vil
blive registreret i VP SECURITIES A/S.

Der er i forbindelse med udstedelsen udarbejdet et prospektmateriale, herunder
såkaldte ”Slutliga Villkor”, som fra d.d. kan rekvireres ved henvendelse til
Jyske Bank A/S.

Med venlig hilsen

Garanti Invest A/S

Arrangør

Attachments

Meddelelse om prospekt, 20140610.pdf Slutliga Villkor SHBC JB NOVO dansk resume.pdf