GrønlandsBANKENs rapport for 1. halvår 2014


Øget udlån og kursreguleringer giver stærkt halvårsresultat i GrønlandsBANKEN

Resultat før skat på tkr. 78.366 mod tkr. 58.626 i samme periode 2013. Resultatet forrenter
primo-egenkapitalen efter udbytte med 19 procent p.a.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på tkr. 70.135 mod tkr. 69.685 i første halvår 2013.

Netto rente- og gebyrindtægter steg med 6,1 mio. kr. til tkr. 144.408 sammenlignet med samme periode sidste år.

De samlede omkostninger og afskrivninger er steget med tkr. 5.484 i forhold til samme periode 2013 og udgør i 1. halvår 2014 tkr. 75.850.

Kursreguleringer udgør en samlet gevinst på tkr. 16.757 mod et kurstab på tkr. 2.363 i første halvår 2013.

Nedskrivninger på udlån m.v. er stort set uændrede og udgør tkr. 8.526 mod tkr. 8.696 i samme periode sidste år. Nedskrivningerne udgør således 0,2% af bankens samlede udlån og garantier.

Udlån og garantier er øget med i alt kr. 249 mio.

GrønlandsBANKEN har, ved udgangen af 1. halvår 2014, en likviditetsoverdækning på 141,8 %.

Resultatet før kursregulering og nedskrivninger for hele 2014 forventes nu i den høje ende af det tidligere udmeldte resultatestimat på kr. 125 – 145 mio. mod kr. 135 mio. i 2013.

 


Attachments

11.Q2 2014.pdf