Delårsrapport for 1. halvår 2014


 

 

Meddelelse nr. 8 - 2014 
til NASDAQ OMX Copenhagen A/S


                                                                                                                                     

                          

 

 

 

 

 

 

2014.08.29

   

Delårsrapport for 1. halvår 2014

AO’s resultat før skat i 1. halvår 2014 blev 35,3 mio. kr., hvilket er 19,9 mio. kr. lavere end i 1. halvår 2013. Resultat før skat i 2. kvartal 2014 blev 18,7 mio. kr., hvilket er 15,5 mio. kr. lavere end sidste år. Resultatet svarer til forventningerne udmeldt i forbindelse med delårsrapporten for 1. kvartal 2014.

Koncernomsætningen i 1. halvår 2014 blev 1.076,4 mio. kr. mod 1.116,3 mio. kr. i samme periode 2013, svarende til et fald på 39,9 mio. kr. eller 3,6 %. Omsætningen i 2. kvartal 2014 blev 534,6 mio. kr., hvilket er 58,4 mio. kr. eller 9,8 % lavere end sidste år. Tilbagegangen i omsætningen kan primært henføres til et faldende marked samt et bevidst fravalg af tabsgivende projektordrer.  

Bruttoresultatet i 1. halvår blev 315,5 mio. kr. mod 334,2 mio. kr. i samme periode 2013, svarende til et fald på 18,7 mio. kr. Bruttomarginen er realiseret til 29,3 %, hvilket er 0,6 procentpoint lavere end sidste år. Bruttoresultatet i 2. kvartal 2014 blev 155,7 mio. kr., hvilket er 19,2 mio. kr. lavere end sidste år. Bruttomarginen blev 29,1 %, hvilket er 0,4 procentpoint lavere end sidste år

Periodens resultat af primær drift (EBIT) blev i 1. halvår 36,7 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 3,4 %, mod 55,9 mio. kr. og 5,0 % sidste år. EBIT blev i 2. kvartal 2014 på 19,4 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 3,6 %, mod 34,6 mio. kr. og 5,8 % sidste år.  

Koncernens samlede aktiver pr. 30. juni 2014 udgjorde 1.436,0 mio. kr., hvilket er 29,7 mio. kr. højere end sidste år. Stigningen kan henføres til igangværende byggeri af nyt pallehøjlager i Albertslund.

Pengestrøm fra driftsaktiviteten blev 58,7 mio. kr., hvilket er 10,1 mio. kr. højere end resultat efter skat tillagt afskrivninger. I forhold til sidste år er pengestrømmen 17,0 mio. kr. lavere.

Som udmeldt i delårsrapporten for 1. kvartal 2014 forventes resultat før skat for 2014 at blive mellem 75 og 100 mio. kr.
  

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør Niels A. Johansen
Drifts- og finansdirektør Henrik T. Krabbe
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3
2620 Albertslund

Telefon: 70 28 00 00                                                                                                            

 


Attachments

Delaarsrapport for 1 halvaar 2014.pdf