Delårsrapport for 1. halvår 2014


Skive, Danmark, 2014-08-29 15:44 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Dantherm realiserede for de fortsættende aktiviteter en omsætning på DKK 138 mio. i 1. halvår 2014 mod DKK 158 mio. i 1. halvår 2013. Driftsresultatet (EBIT) blev som følge af den lavere omsætning et underskud på DKK 7,4 mio. mod et overskud på DKK 1,1 mio. i 1. halvår 2013. Der forventes stigende aktivitet i 2. halvår 2014, hvor aktiviteten traditionelt er højere, og forventningerne til hele året fastholdes. Closing vedrørende frasalg af forretningssegmentet Telecom forventes fortsat gennemført inden for den nærmeste fremtid.


Administrerende direktør Torben Duer udtaler:

”Første halvdel af 2014 blev svagere end forventet primært som følge af lavere omsætning inden for affugtning og Telecom reservedelssalg, mens der var vækst i salget inden for ventilation. Efter den snarligt forventede gennemførelse af frasalget af forretningssegmentet Telecom er fokus rettet mod strategisk udvikling af de tilbageværende forretningsområder med henblik på at øge omsætningen og lønsomheden.”

Frasalg af forretningssegmentet Telecom

  • Som nævnt i selskabsmeddelelse nr. 9, den 5. august 2014 var det forventningen, at Closing vedrørende frasalg af forretningssegmentet Telecom kunne gennemføres inden for den nærmeste fremtid. Det er fortsat forventningen.
  • Salgsprisen på gældfri basis forventes i niveauet DKK 136 mio., hvilket ventes at resultere i et regnskabsmæssigt tab i 2014 i niveauet DKK 15 mio. (hvoraf DKK -14,4 mio. er indregnet i 1. halvår 2014) inklusiv omkostninger til salgsprocessen og resultateffekt i 2014 af de frasolgte aktiviteter frem til Closing.

Udvikling i 2. kvartal 2014

  • Omsætningen for de fortsættende aktiviteter blev DKK 69 mio. i forhold til DKK 80 mio. i 2. kvartal 2013.
  • Driftsresultatet (EBIT) for de fortsættende aktiviteter blev et underskud på DKK 2,8 mio. mod et overskud på DKK 2,1 mio. i 2. kvartal 2013.
  • Pengestrømme fra driftsaktivitet blev negative med DKK 2 mio. mod positive pengestrømme på DKK 7 mio. i 2. kvartal 2013.

Udvikling i 1. halvår 2014

  • Omsætningen for de fortsættende aktiviteter blev på DKK 138 mio. mod DKK 158 mio. i 1. halvår 2013.
  • Driftsresultatet (EBIT) for de fortsættende aktiviteter blev et underskud på DKK 7,4 mio. mod et overskud på DKK 1,1 mio. i 1. halvår 2013.
  • Pengestrømme fra driftsaktivitet blev negative med DKK 4 mio. mod positive pengestrømme på DKK 1 mio. i 1. halvår 2013.

Finansieringsforhold

  • Dantherm indgik i februar 2014 en aftale om forlængelse af sine garanterede faciliteter med sine primære bankforbindelser frem til 31. marts 2015. Aftalen indeholder sædvanlige Covenants. Covenants pr. 30. juni 2014 var fastsat med forventning om, at Closing vedrørende frasalget af forretningssegmentet Telecom ville være gennemført på dette tidspunkt, men på grund af processens forsinkelse har Dantherm har ikke kunnet overholde disse Covenants, og har modtaget en waiver. Dantherm er i en god dialog med sine bankforbindelser om kreditfaciliteterne, og Closing forventes fortsat at ske snarligt.
  • Efter Closing af frasalget af forretningssegmentet Telecom vil Dantherm indfri driftsfinansieringen under de garanterede faciliteter med kreditinstitutterne, og den nettorentebærende gæld vil blive reduceret til niveauet DKK 90 mio. (ultimo 2013: DKK 203 mio.), der primært relaterer sig til bygningsfinansiering i Danmark og Norge.

Forventninger til 2014

Dantherm fastholder forventningerne til 2014 for de fortsættende aktiviteter om en omsætning på DKK 300 - 325 mio. og et driftsresultat (EBIT) på DKK 5 – 10 mio.

1. halvår 2014 har været svagere end forventet. Aktiviteten i 2. halvår er traditionelt højere. Realisering af forventningerne for hele 2014 forudsætter en omsætning i den resterende del af 2014, som er lidt højere end samme periode af 2013 med et bedre driftsresultat (EBIT) som følge af gennemførte omkostningsbesparelser.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til adm. direktør Torben Duer på telefon 99 14 90 14.


 

 


Attachments

11_Q2 meddelelse_20140829.pdf