IC Companys A/S udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af warrants


IC COMPANYS A/S
ÆNDRINGER I AKTIEKAPITAL OG STEMMER

IC COMPANYS A/S UDSTEDER NYE AKTIER I FORBINDELSE MED UDNYTTELSE AF WARRANTS 
  
  
IC Companys A/S meddeler hermed, at selskabet har forhøjet sin aktiekapital med
nom. DKK 648.500 som følge af udnyttelse af warrants. Efter registrering af
kapitalforhøjelsen andrager IC Companys A/S' aktiekapital nominelt DKK
170.076.570 
  
Udnyttelseskursen for de nye aktier er DKK 136 pr. aktie à DKK 10.
Bruttoprovenuet til IC Companys A/S fra kapitalforhøjelsen andrager DKK
8.819.600. 
  
Hver aktie på nominelt DKK 10 giver ret til én stemme på generalforsamlinger i
selskabet. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder fra
tidspunktet for registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. De
nye aktier udstedes uden fortegningsret for selskabets aktionærer. De nye
aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S fra den 8. september 2014. 
  
Selskabets nye vedtægter offentliggøres særskilt og kan findes på selskabets
hjemmeside. 
  
  
IC COMPANYS A/S 
  
Mads Ryder 
Group CEO 
  
  
HENVENDELSER VEDRØRENDE DENNE MEDDELELSE BEDES RETTET TIL:  
  
Jens Bak-Holder 
IR Manager 
+45 3266 7093

Attachments

20_DK_Kapitalforhoejelse_05092014.pdf