Referat fra ordinær generalforsamling i IC Companys A/S (navn ændret til IC Group A/S) den 24. september 2014


IC COMPANYS A/S
REFERAT FRA GENERALFORSAMLING

IC Group A/S afholdte i dag sin ordinære generalforsamling, hvor følgende blev
vedtaget: 
  
  

* Årsrapporten for perioden 1. juli 2013 - 30. juni 2014 blev godkendt, og
generalforsamlingen besluttede, som foreslået af bestyrelsen, at udbetale et
udbytte svarende til DKK 3,00 pr. udbytteberettiget aktie. 

  

* Niels Martinsen, Henrik Heideby, Ole Wengel, Anders Colding Friis og Annette
Brøndholt Sørensen blev genvalgt til bestyrelsen. Per Bank udtrådte af
bestyrelsen, og Michael Hauge Sørensen blev valgt ind som nyt
bestyrelsesmedlem. 

  

* Det foreslåede vederlag til bestyrelsens for indeværende regnskabsår blev
vedtaget. Bestyrelsens samlede vederlag udgør således DKK 4.190.000, hvoraf DKK
395.000 udgør særskilt vederlag til revisionsudvalget, DKK 200.000 udgør
særskilt vederlag til vederlagsudvalget og DKK 395.000 til det nye operations
udvalg. 

  

* PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt
som selskabets revisor. 

  

* Ændring af selskabets navn fra IC Companys A/S til IC Group A/S samt
optagelse af IC Companys A/S som binavn. 

  

* Bestyrelsen fik fornyet bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen i henhold
til selskabets vedtægter § 5 A. 

  

* Bestyrelsen blev bemyndiget til at udstede warrants samt at gennemføre de
dertil hørende kontante kapitalforhøjelser i henhold til selskabets vedtægter §
5 G. 

  

* Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære
generalforsamling for selskabet at erhverve egne aktier inden for 10% af
aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en
afvigelse på op til 10%. 

  

* Selskabets reviderede Vederlagspolitik blev godkendt.

  
Den fulde ordlyd af de vedtagne forslag fremgår af den tidligere
offentliggjorte dagsorden. 
  
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Henrik Heideby som
formand og Niels Martinsen og Anders Colding Friis som næstformænd. 
  
Den på generalforsamlingen aflagte beretning vil blive offentliggjort på
selskabets hjemmeside. 
  
  
IC GROUP A/S 
  
Henrik Heideby 
Bestyrelsesformand 
  
  
HENVENDELSER VEDRØRENDE DENNE MEDDELELSE BEDES RETTET TIL: 

Jens Bak-Holder 
IR Manager 
Telefon: 21 28 58 32

Attachments

22_DK_Resume_Generalforsamling_2014_24092014.pdf