Domsafsigelse i sag om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010


Finanstilsynet
NASDAQ OMX Copenhagen A/S


31. oktober 2014



Domsafsigelse i sag om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010

Retten i Aarhus har dags dato afsagt dom i sagen om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010.

Jf. selskabsmeddelelse af 2. januar 2014 var Vestjysk Bank A/S som fortsættende selskab efter fusion i 2012 med Aarhus Lokalbank A/S tiltalt for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder ved som juridisk person at være ansvarlig for, at Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til den 5. februar 2010 handlede egne aktier i Aarhus Lokalbank A/S på en måde, der efter anklageskriftet var egnet til at påvirke kursen i en retning, der afveg fra dennes værdi i markedet.

Retten fandt, at "Det følger af det, der er anført … at der indenfor bankens virksomhed
er begået en lovovertrædelse, der kan tilregnes ansatte i bankens ledelse som forsætlig, henholdsvis uagtsom, hvilket må lægges banken til last."

Retten har idømt Vestjysk Bank A/S en bødestraf på 1 mio. kr. Udover den resultatmæssige effekt af bøden, har dommen ikke nogen økonomiske konsekvenser for Vestjysk Bank A/S. Banken har ikke taget stilling til, om dommen skal ankes til landsretten.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Vagn Thorsager, tlf. 96 63 21 03.



Vestjysk Bank A/S

Vagn Thorsager
bestyrelsesformand


vth@vestjyskbank.dk

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk


Attachments

Selskabsmeddelelse - Domsafsigelse i sag om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank AS.pdf