Overskud før skat på 5,0 mio. kr. i 1. kvartal 2014/15 og fortsat forventning til positivt helårsresultat

”I 1. kvartal 2014/15 har vi opnået et tilfredsstillende resultat med et overskud før skat på 5,0 mio. kr., hvilket er en fordobling af resultatet før skat i forhold til samme periode sidste år. Kunde- og ordretilgangen har været positiv, særligt indenfor den digitale forretning. Vi monitorerer fortsat markedet for konvolutter tæt og vil løbende tilpasse os markedsforholdene. På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder vi vores forventninger om et positivt helårsresultat”, siger CEO Jens Knudsen.


Hovedtal for 1. kvartal 2014/15:

  • Koncernomsætningen blev i 1. kvartal 2014/15 på 96,4 mio. kr. mod 114,6 mio. kr. i 2013/14.
  • EBITDA blev på 10,6 mio. kr. mod 6,0 mio. kr. i 2012/13
  • EBIT-resultat før særlige poster blev på 6,6 mio. kr. mod 2,4 mio. kr. i 2013/14
  • Resultat før skat blev på 5,0 mio. kr. mod 2,6 mio. kr. i 2013/14

Udviklingen i omsætningen i 1. kvartal 2014/15 var ventet og er en konsekvens af det fortsat faldende marked for papirbaseret kommunikation samt den lave svenske kronekurs. Omsætningen indenfor Konvolutdivisionen viste som forventet et fald, mens omsætningen indenfor Kommunikationsdivisionen var bedre end forventet. Der er i 1. kvartal 2013/14 lavet en række større samarbejdsaftaler i begge divisioner.

InterMail investerer i øjeblikket i udviklingen af en ny version af loyalitetsløsningen RelationPlus, RelationPlus Light, som forventes lanceret i slutningen af 2. kvartal af regnskabsåret 2014/15. Løsningen giver virksomheder et hurtigt overblik over deres kundeportefølje og købsadfærd med efterfølgende muligheder for segmentering og individualiseret kommunikation. Det nye produkt vil bidrage til at styrke InterMails position indenfor digital dialogmarkedsføring.

Resultatet blev væsentligt forbedret i 1. kvartal 2014/15 i forhold til samme periode sidste år. Det afspejler reduktionen af omkostningsbasen på mere end 40 mio. kr. i regnskabsåret 2013/14 samt det fortsatte fokus på effektivisering og høj margin produkter. 
 

Forventninger til 2014/15

InterMails ledelse har fastlagt en række målsætninger for virksomheden med henblik på at opnå en fortsat forbedring af indtjeningen i regnskabsåret 2014/15.


Baseret på ovenstående og en svensk kronekurs på 0,8 DKK/SEK, forventes fortsat følgende for 2014/15:
 

  • Koncernomsætning i niveauet 360-385 mio. kr. mod 416,0 mio. kr. i 2013/14
  • EBITDA-resultat i niveauet 34-39 mio. kr. mod 17,6 mio. kr. i 2013/14
  • EBIT-resultat før særlige poster i niveauet 18-23 mio. kr. mod 0,8 mio. kr. i 2013/14
  • Resultat før skat i niveauet 8-14 mio. kr. mod -4,4 mio. kr. i 2013/14

Som i tidligere år vil de endelige forventninger kunne præciseres efter afslutningen af 3. kvartal 2014/15.
 

Venlig hilsen

InterMail A/S

Jens Knudsen
CEO

 

Yderligere oplysninger:

Jens Knudsen, CEO Anders Ertmann, CFO
Telefon: 39 66 09 22 Telefon: 39 66 09 22
Mobil: 42 67 04 14 Mobil: 51 16 13 72
Email:   Jens.Knudsen@intermail.dk  Anders.Ertmann@intermail.dk

 

InterMail er via datterselskabet StroedeRalton en de største udbydere af fulfilment-services, mailhåndtering og it-baserede loyalitetssystemer i Norden. Ligeledes er InterMail den største aktør på det nordiske marked for konvolutproduktion og tiltrykning. Selskabet producerer 1 mia. konvolutter om året og har i tillæg en lang række forsendelseskoncepter (SkanPack), som efterspørges af virksomheder indenfor den stadigt voksende internethandel.


Attachments

InterMail meddelelse nr 4 Q1 2014-15.pdf