Gennemførelse af det frivillige anbefalede offentlige købstilbud til aktionærerne i A/S Nørresundby Bank

Offentliggørelse af det endelige resultat af købstilbuddet


Den 14. januar afgav Nordjyske Bank A/S ("Nordjyske Bank") et frivilligt anbefalet offentligt købstilbud ("Købstilbuddet") til aktionærerne i A/S Nørresundby Bank ("Nørresundby Bank") i henhold til Betingelserne i tilbudsdokumentet ("Tilbudsdokumentet").

Den 26. februar 2015 gav Nordjyske Bank i selskabsmeddelelse nr. 09.2015 en midlertidig status på Købstilbuddet inden afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling i Nørresundby Bank.

I henhold til bekendtgørelse nr. 562 af 2. juni 2014 § 21, stk. 3, skal der herved meddeles, at alle betingelser fastsat i Købstilbuddet nu er opfyldt, og at Købstilbuddet vil blive gennemført, ligesom det endelige resultat af Købstilbuddet hermed offentliggøres.

Nordjyske Bank har modtaget tilsagn om accept af Købstilbuddet, der bevirker, at Nordjyske Bank efter Købstilbuddets gennemførelse vil eje aktier i Nørresundby Bank svarende til 93,53 % af Nørresundby Banks aktiekapital og stemmerettigheder (fraregnet Nørresundby Banks beholdning af egne aktier).

Afregning og afvikling af Købstilbuddet

Afregning af Nørresundby Bank Aktier, som Nørresundby Bank Aktionærerne har accepteret at overdrage i henhold til Købstilbuddet, vil ske som anført i Købstilbuddet:

4. marts 2015
 
Forventet handelsdag for afvikling af Købstilbuddet,
 
6. marts 2015
 
Forventet valørdato for modtagelse af de Nye Nordjyske Bank Aktier,
 
10. marts 2015
 
Forventet første handelsdag på NASDAQ Copenhagen for de Nye Nordjyske Bank Aktier

De Nye Nordjyske Bank Aktier overføres til den sælgende Nørresundby Bank Aktionærs konto i dennes kontoførende institut i henhold til VP Securities til enhver tid gældende regler herfor.

Fusion mellem Nordjyske Bank og Nørresundby Bank

Nordjyske Bank vil som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 09.2015 af 26. februar 2015 iværksætte en fusion med Nørresundby Bank.

Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan ske til bankdirektør Claus Andersen på telefon nr. +45 9633 5121.

 

Venlig hilsen  
   
Hans Jørgen Kaptain Claus Andersen
formand for bestyrelsen bankdirektør

 


Attachments

10.2015 Endeligt resultat af Købstilbuddet af 14. januar 2015.pdf