Årsrapport 2014


 

18. marts, 2015

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 1/2015
 

Offentliggjort via NASDAQ OMX den 18. marts 2015

Nordic Shipholding A/S – Årsrapport 2014

Resumé

 

Nordic Shipholding A/S realiserede et resultat på USD 2,3 millioner i 2014, hvilket hovedsageligt kan henføres til forbedret indtjening samt en engangsindtægt på USD 5,2 mio. vedrørende tilbageførsel af tidligere foretagen nedskrivning på Nordic Anne, hvilket er marginalt over det forventede. Uden denne engangsindtægt realiserede koncernen et netto tab på USD 2,8 millioner i 2014.  

Nordic Shipholdings’ bestyrelse har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2014.

 

2014 i hovedtræk

  • Som et led i restruktureringen, der afsluttedes den 19. december 2013, er samtlige selskabets 6 skibe overflyttet til separate helejede datterselskaber i Singapore. Samtidig gennemførtes skift af teknisk manager for alle skibene, således at to nye tekniske managers hver varetager den tekniske drift på tre skibe.

 

  • I december 2014 tilbagebetalte koncernen den midlertidige arbejdskapital facilitet på USD 4 millioner, der -  som et led i restruktureringen -  var stillet til rådighed af de långivende banker.

 

  • Omsætningen fra de 6 skibe blev USD 50,1 millioner, hvilket resulterede i en TC indtjening på USD 27,1 millioner, og et EBITDA på USD 6,8 millioner. Egenkapitalen udgjorde USD 30,6 millioner.

 

  • Koncernen foretog en delvis tilbageførelse på USD 5,2 millioner af den i 2012 foretagne nedskrivning på Nordic Anne, således at den regnskabsmæssige værdi for koncernen herefter svarer til markedsværdien som vurderet af uafhængige skibsmæglere.

 

  • En tilsvarende nedskrivningstest for de øvrige 5 skibe har ikke medført behov for yderligere nedskrivning eller tilbageførelse af nedskrivninger i 2014.

 

  • Restruktureringen der afsluttedes den 19. december 2013 og andre operationelle tiltag gennemført i 2014 har styrket koncernens finansielle position. Med forbehold for uforudsete begivenheder, forventer koncernen at realisere et mindre overskud i 2015, hovedsageligt fra operationen af de 6 skibe.

 

Forventninger til 2015

  • I 2015 vil 5 af koncernens 6 skibe fortsat været beskæftiget i pool samarbejde. Et skib er udlejet på en minimum 3 års timecharter kontrakt. Som følge af forventede ratestigninger i 2015 sammenlignet med 2014, forventes indtægter på TC-niveau fra de 5 skibe i pool og timecharter indtægten for Nordic Anne at blive i størrelsesordenen USD 29,0 – 32,0 millioner.

 

  • Efter driftsomkostninger, som budgetteret af de respektive tekniske managers, forventes et EBITDA (indtjening før renter, skat, afskrivninger og amortisering) i størrelsesordenen USD 13,0 – 16,0 millioner.

 

  • Resultatet før skat forventes at blive omkring USD 3,0 – 6,0 millioner. Koncernen forventer ikke at der skal foretages nedskrivninger på den regnskabsmæssige værdi af flåden, medmindre et markant fald i produkttanksskibs segmentet skulle indtræffe.

 

  • Koncernens cash-flow forventes i størrelsesordenen USD 5,0 – 8,0 millioner efter betaling af USD 4 millioner i ordinære afdrag på lån i 2015. I henhold til låneaftalen med de långivende banker vil likvide beholdninger, der overstiger USD 6 mio., ligeledes blive anvendt til afdrag på de langfristede lån. Dette ”cash-sweep” forventes aktuelt i 2015, hvorved i størrelsesordenen USD 3,0 – 6,0 millioner overskydende likviditet forventes anvendt til afdrag på lån i 2015. Dette er i tillæg til ovennævnte ordinære afdrag på lån. Herudover forventer koncernen ligeledes at overholde samtlige lånebetingelser i låneaftalerne igennem 2015. 

 

  • Forventningerne til resultatet for 2015 er baseret på forskellige forudsætninger som fremgår af Årsrapporten.

 

 

Bestyrelsen indstiller at Hr. Kanak Kapur vælges som nyt medlem af bestyrelsen ved den kommende generalforsamling. Hr Kanak Kapur indstilles af selskabets hovedaktionær, Nordic Maritime S.à.r.l.

 

Bestyrelsen fortsætter arbejdet med at identificere relevante nye investeringsmuligheder med henblik på fortsat vækst og maksimering af afkast til selskabets aktionærer.

 

 

For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 39 29 10 00


Attachments

Annual Report 2014.pdf