Delårsrapport: 3. kvartal 2014/15


Flügger fik et omsætningsdyk på 9 % i 3. kvartal – månederne november, december og januar. Den negative udvikling kan tilskrives fortsat svag efterspørgsel, faldende valutakurser (den svenske -6 % og den norske -4 %), men tillige at Flügger den 5. december 2014 skiftede ERP-system, hvilket medførte væsentlige problemer, som koncernen fortsat kæmper med.

 

Samlet de første 9 måneder af forretningsåret 2014/15 dykkede koncernsalget med 3 % i Danmark, 6 % i Sverige og 7 % i Norge. Uden for Norden, dvs. primært Polen og Kina, voksede omsætningen med 5 %. Koncernens resultat efter skat blev 54 mio. kr. kontra 68 mio. kr. i samme periode sidste år.

 

Flügger har i forretningsårets første 9 måneder genereret et positivt cash flow på 147 mio. kr. Egenkapitalen andrager 847 mio. kr., hvilket er 9 mio. kr. mere end primo forretningsåret svarende til en soliditetsgrad på 74 % kontra 71 % på samme tidspunkt sidste år.


Attachments

2015-03-25 Delårsrapport 3.  kvartal.pdf