STYLEPIT A/S - Storaktionærmeddelelse i henhold til §29

Selskabsmeddelelse nr. 4 / 2015


I henhold til værdipapirhandelslovens § 29 oplyses det, at Stylepit A/S i dag har modtaget følgende meddelelser i forbindelse med NK Invest ApS’ koncerninterne overdragelser af aktier i Stylepit A/S.

NK Invest ApS (CVR-nr. 25166426) har i dag overdraget 29.975.170 aktier udstedt af Stylepit A/S til STM NR. 2121 ApS (CVR-nr. 36549688) samt 13.586.589 aktier udstedt af Stylepit A/S til STM NR. 2122 ApS (CVR-nr. 36549718).

Både STM NR. 2121 ApS og STM NR. 2122 ApS er helejede datterselskaber af NK Invest ApS, og Stylepit A/S’ bestyrelsesformand Nicolai Kærgaard er eneanpartshaver i NK Invest ApS.

Efter ovennævnte transaktioner er NK Invest ApS’ ejerandel nedbragt til 9,9 % af det samlede antal aktier og stemmer i Stylepit A/S, mens STM NR. 2121 ApS’ og STM NR. 2122 ApS’ ejerandele udgør henholdsvis 9,9 % og 4,5 % af det samlede antal aktier og stemmer i Stylepit A/S.

Idet der som beskrevet ovenfor er tale om koncerninterne overdragelser, udgør Nicolai Kærgaards indirekte besiddelse uændret 24,3 % af det samlede antal aktier og stemmer i Stylepit A/S.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Nicolai Kærgaard på mobil nr. +45 26 22 99 11 eller til adm. direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.


Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S 


Attachments

Meddelelse nr  4_2015_STYLEPIT.pdf