Ændringer i ledelsen i Nordjyske Bank A/S


I forlængelse af vedtagelse af fusionen har repræsentantskabet konstitueret sig på det repræsentantskabsmøde, der blev afholdt umiddelbart efter generalforsamlingen, med

  • Autoforhandler Sten Uggerhøj, Frederikshavn som formand for repræsentantskabet og
  • Direktør Poul Søe Jeppesen, Aalborg som næstformand for repræsentantskabet.

Under hensyntagen til gennemførelse af de to bankers oprindelige planer for bestyrelsen har følgende bestyrelsesmedlemmer valgt at trække sig som bestyrelsesmedlemmer

  • Fhv. bankdirektør Ole Kristensen, Frederikshavn og
  • Gårdejer Erik Broholm Andersen, Skagen

 og på repræsentantskabsmødet blev følgende valgt

  • Praktiserende landinspektør Mads Hvolby, Nørresundby.
  • Direktør Poul Søe Jeppesen, Aalborg,
  • Direktør John Chr. Aasted, Aalborg og
  • Advokat Morten Jensen, Aalborg

der alle hidtil har været medlemmer af Nørresundby Banks bestyrelse, som nye medlemmer til Nordjyske Banks bestyrelse. 

Bestyrelsen består endvidere af følgende medlemmer fra Nordjyske Bank

  • Advokat Hans Jørgen Kaptain, Sæby.
  • Autoforhandler Sten Uggerhøj, Frederikshavn,
  • Gårdejer Per Lykkegaard Christensen, Hjallerup og
  • Apoteker Henrik Lintner, Hjørring.

Herudover består bestyrelsen af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med

  • Praktiserende landinspektør Mads Hvolby som formand og
  • Advokat Hans Jørgen Kaptain som viceformand.

Direktionen består af følgende

  • Adm. direktør Claus Andersen,
  • Viceadm. direktør Andreas Rasmussen,
  • Bankdirektør Mikael Jakobsen og
  • Bankdirektør Finn Øst Andersson.

Bankdirektør Finn Øst Andersson har ønsket at stoppe sit virke i efteråret 2015 og viceadministrerende direktør Andreas Rasmussen har meddelt, at han ønsker at stoppe sit virke den 15. december 2015.

I den forbindelse er det aftalt, at når Andreas Rasmussen stopper i banken, bliver afdelingsdirektør Carl Pedersen udnævnt til viceadministrerende direktør og indtræder i direktionen sammen med administrerende direktør Claus Andersen og bankdirektør Mikael Jakobsen. Mikael Jakobsen har meddelt, at han ønsker at stoppe 31. maj 2018, hvor han er blevet 60 år.

Afdelingsdirektør Carl Pedersen er 52 år og leder af Nørresundby Banks afdeling på Torvet i Nørresundby.

Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan ske til bestyrelsesformand Mads Hvolby på telefon nr. +45 4053 2631 og viceformand Hans Jørgen Kaptain på telefon +45 4062 6666.

Venlig hilsen  
   
Mads Hvolby Hans Jørgen Kaptain
formand for bestyrelsen viceformand for bestyrelsen

 


Attachments

21.2015 Ændringer i ledelsen i Nordjyske Bank.pdf