Forløb af ordinær generalforsamling i Arkil Holding A/S den 28. april 2015


På selskabets ordinære generalforsamling tirsdag den 28. april 2015 blev bestyrelsens beretning taget til efterretning og årsrapporten godkendt. Årets resultat på tkr. 11.559 i Arkil Holding A/S blev som foreslået disponeret som følger:

Udbytte               tkr. 4.913

Overført resultat  tkr. 6.646

                          tkr. 11.559

Der blev endvidere meddelt décharge for direktion og bestyrelse.

Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af maksimalt 10% af den til enhver tid værende aktiekapital blev vedtaget. Ifølge bemyndigelsen skal erhvervelsen ske til en kurs, der ikke må være højere end den på overdragelsestidspunktet på Nasdaq Copenhagen noterede slutkøberkurs for B-aktier med tillæg af 10%.

Agnete Raaschou-Nielsen, Hans Schmidt-Hansen, Birgitte Nielsen, Walther Vishof Paulsen, Steen Brødbæk og Steffen M. Baungaard blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer. Vederlaget for bestyrelsesmedlemmerne er uændret i forhold til 2014, men for arbejdet i revisionsudvalget, er der fastsat et honorar på kr. 150.000 om året for formanden og kr. 75.000 om året for det menige medlem.

Selskabets revisor Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab (cvr.nr. 30700228) blev genvalgt.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Agnete Raaschou-Nielsen som formand og Hans Schmidt-Hansen som næstformand.


Attachments

forløb generalforsamling_arkil holding_28042015.pdf