Delårsmeddelelse for 1. kvartal 2015


Skive, Danmark, 2015-04-29 14:19 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Dantherm realiserede i 1. kvartal 2015 en omsætning på DKK 93 mio. mod DKK 100 mio. i 1. kvartal 2014. Driftsresultatet (EBIT) blev et underskud på DKK 6,1 mio. (1. kvartal 2014: DKK -18,3 mio.), og er negativt påvirket med DKK 6,2 mio. (1. kvartal 2014: DKK -13,8 mio.) fra Telecom segmentet. Som meddelt i 2014 er der indgået aftale om frasalg af Telecom segmentet, hvor Closing endnu ikke er gennemført.  Forventningerne til hele året fastholdes.

Administrerende direktør Torben Duer udtaler:

”Dantherms driftsresultat i 1. kvartal 2015 blev samlet set utilfredsstillende som følge af en underskudsgivende Telecom forretning. HVAC forretningen havde i 1. kvartal 2015 et bedre driftsresultat end i 2014 blandt andet som resultat af gennemførte omkostningsbesparelser. Starten af året er traditionelt med lav aktivitet og der forventes stigende aktivitet i den resterende del af året.”

Aftale om frasalg af forretningssegmentet Telecom

  • Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 3 fra 24. marts 2014 indgik Dantherm aftale om frasalg af forretningssegmentet Telecom. Køber har mod forventning endnu ikke kunnet gennemføre transaktionen, og det er derfor vurderingen, at kriterierne for klassifikation af Telecom forretningen som ophørende aktivitet ikke er opfyldt, selvom transaktionen fortsat forventes gennemført. 

Finansieringsforhold og kapitalstruktur

  • Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 2 fra 27. marts 2015 har Dantherm i marts genforhandlet aftalen med de primære kreditinstitutter om garanterede faciliteter. Kreditinstitutterne har givet tilsagn om en forlængelse frem til januar 2016. Med den aktuelle driftssituation og de aftalte kreditrammer har likviditetsstyringen høj prioritet i dialogen med kreditinstitutterne.
  • Ledelsen i Dantherm vil fortsat vurdere mulighederne for yderligere at styrke kapitalgrundlaget.

Udvikling i 1. kvartal 2015

  • Omsætningen blev på DKK 93 mio. i forhold til DKK 100 mio. i 1. kvartal 2014.
  • Driftsresultatet (EBIT) blev et underskud på DKK 6,1 mio. (1. kvartal 2014: DKK -18,3 mio.), og er negativt påvirket med DKK 6,2 mio. (1. kvartal 2014: DKK -13,8 mio.) fra Telecom segmentet.

Forventninger til 2015

Dantherm fastholder forventningerne til 2015 om et forbedret driftsresultat (EBIT) til i niveauet DKK 5 - 10 mio. baseret på samme omsætningsniveau som i 2014. 

Forventningerne til 2015 er baseret på, at frasalget af Telecom forretningen gennemføres. Hvis frasalget mod forventning ikke gennemføres, er forventningerne til driftsresultatet (EBIT) før eventuelle goodwillnedskrivninger uændrede.

 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til adm. direktør Torben Duer på telefon 99 14 90 14.

 


 


Attachments

5_Q1_20150429.pdf