Forsikringsdækning for prospektansvaret i bankTrelleborg


Aabenraa, Danmark, 2015-06-03 15:53 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Sydbank bliver fuldt dækket for erstatningen til tidligere minoritetsaktionærer i bankTrelleborg.

Sydbank betalte i 2013 erstatning til tidligere minoritetsaktionærer i bankTrelleborg som følge af fejl i bankTrelleborgs børsprospekt fra 2007, som Sydbank var ansvarlig for som en følge af bankens fusion med bankTrelleborg i 2008. Sydbank blev ligeledes i 2013 delvist kompenseret for sit tab af Fonden for bankTrelleborg, som havde solgt aktierne i bankTrelleborg til Sydbank.

Sydbank har siden ført en voldgiftssag mod AIG, hvor der var tegnet en prospektansvarsforsikring for bankTrelleborgs prospekt. Voldgiftsretten har nu afgjort, at Sydbank bliver dækket for det resterende tab, som Sydbank har haft som følge af prospektsagen.


Attachments

FM 20.pdf