LM Group Holding A/S meddeler at CEO Leo Schot fratræder. Marc de Jong tiltræder som ny CEO med omgående effekt.


Selskabssmeddelelse 7/2015


Planlagt ændring i ledelsen sikrer virksomhedens fremtidige udvikling.

LM Group Holding A/S (LM Wind Power), verdens førende, uafhængige producent af vindmøllevinger meddelte i dag at Chief Executive Officer (CEO) Leo Schot fratræder omgående som CEO for LM Group Holding A/S af personlige årsager. Leo Schot vil som medlem af virksomhedens Advisory Board fortsat stå til rådighed i forbindelse med strategiske projekter. 

"Vi er taknemmelige for Leos indsats som CEO for LM Wind Power. Virksomhedens resultater og kunderelationer har forbedret sig væsentligt under hans ledelse og vi ønsker ham alt det bedste for fremtiden," siger Bestyrelsesformand John Leahy.

Marc de Jong tiltræder som ny CEO for LM Group Holding A/S med omgående virkning. Marc er ny i vindindustrien, men har haft en yderst succesful karriere hos Phillips hvor han var en del af Royal Phillips Group Management Committee. Han har været CEO for forskellige divisioner i Phillips og CEO i automative og identification forretningen hos NXP Semiconductors før han startede sit eget konsulentfirma. Han sidder i forskellige bestyrelser bl.a. i Technical University of Eindhoven, First sensor AG (Berlin) og Sioux Group B.V. (Endhoven).

Marc vil overtage de forskellige bestyrelsesposter i LM gruppen fra Leo Schot, herunder hans plads i bestyrelsen i LM Group Holding A/S. 

Marc har en Master i Fysik og Matematik fra Free University of Amsterdam, og har derudover uddannelser i økonomi og to MBAer, en fra University of Rochester i USA og en fra Erasmus University, Rotterdam. 

"Marc kommer til LM Wind Power på et afgørende tidspunkt hvor virksomheden står overfor en række vækstmuligheder der skal gribes. Han er højt respekteret, har uvurderlig international erfaring, stærke akademiske resultater og han har bevist at han kan opnå bæredygtig vækst og samtidig øge virksomhedens værdi," siger Bestyrelseformand John Leahy.

Marc de Jong siger: "Jeg glæder mig til at tiltræde hos LM Wind Power og skabe vækst som bidrager til virksomhedens ambitiøse, langsigtede mål. Vi vil mobilisere alle de kræfter vi har brug for, for fortsat at tjene vores kunder og have en positiv indflydelse på bæredygtighed ved at accelerere og øge konkurrenceevnen for vindteknologi og vores eget bidrag. Det er tydeligt at hele ledelsen er dedikeret til at sikre virksomhedens langsigtede success, og at der er planer for en effektiv overlevering."

For yderligere information, kontakt venligst:

Christopher Springham, Vice President, Global Communications and Human Resources, +31 614814919, chsp@lmwindpower.com 

Lene Mi Ran Kristiansen, Manager, Communications, 
+45 51388236, lmrc@lmwindpower.com