Ordinær generalforsamling - IC Group A/S den 30. september 2015 kl. 10.30


IC GROUP A/S
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

ORDINÆR GENERALFORSAMLING - IC GROUP A/S DEN 30. SEPTEMBER 2015 KL. 10.30 

IC GROUP A/S  
RAFFINADERIVEJ 10 
2300 KØBENHAVN S 
  
 DAGSORDEN 
  
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhen 
  
2. Forelæggelse af årsrapport for perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 med
revisionspåtegning og beslutning om godkendelse af årsrapporten 
  
3. Beslutning om anvendelse af årets overskud, herunder fastsættelse af
udbyttets størrelse eller om dækning af underskud i henhold til den godkendte
årsrapport 
  
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen 
  
5. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår 
  
6. Valg af revisor 
  
7. Forslag fra bestyrelsen: 
  
 7.1 Konsekvensrettelser af vedtægter som følge af navneskifte 
  

 7.2 Ophævelse af bestemmelser i selskabets vedtægter som følge af udløb af
bemyndigelse til udstedelse af warrants og udløb af warrantprogram 
  

 7.3 Godkendelse af revideret vederlagspolitik, herunder reviderede
retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen 
  

 7.4 Bemyndigelse til bestyrelsen til erhvervelse af egne aktier 
  

8. Eventuelt 
  
  
  
  
AD DAGSORDENENS PUNKT 2: 
Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport godkendes. 
  

AD DAGSORDENENS PUNKT 3: 
Bestyrelsen foreslår, at overskuddet i henhold til den godkendte årsrapport
disponeres på følgende måde: 
  
Foreslået udbytte (mio. DKK) 68,0 
Foreslås overført til næste år (mio. DKK) -94,0 
Årets resultat (mio. DKK) -26,0 

  
Det foreslåede udbytte svarer til en udbyttebetaling på DKK 4,00 pr.
udbytteberettiget aktie. 
  

AD DAGSORDENENS PUNKT 4: 
Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer: 
  
- Henrik Heideby; 
- Anders Colding Friis; 
- Niels Martinsen; 
- Annette Brøndholt Sørensen; 
- Michael Hauge Sørensen; 
- Ole Wengel. 
  
En nærmere beskrivelse af kandidaterne er tilgængelig på IC Group A/S’
hjemmeside, www.icgroup.net under
Investorer/Generalforsamling/Generalforsamling Materiale. 
  

AD DAGSORDENENS PUNKT 5: 
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens vederlag for indeværende regnskabsår
udgør DKK 4.190.000, hvoraf DKK 395.000 udgør særskilt vederlag til
revisionsudvalget, DKK 200.000 udgør særskilt vederlag til vederlagsudvalget og
DKK 395.000 udgør særskilt vederlag til operationsudvalget. 
  

Det foreslåede vederlag er uændret i forhold til vederlaget for regnskabsåret
2014/15. 
  

AD DAGSORDENENS PUNKT 6: 
Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret
Revisions-partnerselskab. 
  

AD DAGSORDENENS PUNKT 7.1: 
I forlængelse af selskabets navneændring vedtaget på den ordinære
generalforsamling i 2014 foreslår bestyrelsen at slette henvisningerne til
selskabets tidligere hjemmeside www.iccompanys.com i selskabets vedtæger. 
  
Forslaget indebærer, at ordene ”eller www.iccompanys.com” udgår i vedtægternes
§ 7, 3. afsnit, § 11, 2. afsnit og § 11, 4. afsnit. 
  
AD DAGSORDENENS PUNKT 7.2: 
Bestyrelsens bemyndigelse til at udstede warrants i henhold til vedtægternes §
5 B udløber den 27. september 2015. Desuden udløber warrantprogrammet fastsat i
henhold til vedtægternes § 5 C og bilag 1 den 16. september 2015. 
  
I konsekvens heraf foreslår bestyrelsen at ophæve vedtægternes §§ 5 B og 5 C
samt bilag 1, ligesom det foreslås at ophæve sidste afsnit i vedtægternes §§ 5
D, 5 E samt 5 F. 
  
Såfremt ændringen vedtages vil §§ 5 D, 5 E, 5 F og 5 G ændres til §§ 5 B, 5 C
og 5 D og 5 E, ligesom bilag 2, 3, og 4 vil ændres til bilag 1, 2 og 3.
Henvisninger til bilagsnumre i vedtægterne vil blive opdateret tilsvarende. 
  
AD DAGSORDENENS PUNKT 7.3: 
Bestyrelsen foreslår godkendelse af vedlagte reviderede vederlagspolitik for
selskabet, som er tilgængelig på selskabets hjemmeside, www.icgroup.net under
Investorer/Generalforsamling/ 
Generalforsamling Materiale. 
  
AD DAGSORDENENS PUNKT 7.4: 
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen i tiden indtil næste ordinære
generalforsamling bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier inden
for 10 % af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs
med en afvigelse på op til 10 %. 
  

VEDTAGELSESKRAV 
Til vedtagelse af forslagene under punkt 7.1 og 7.2 kræves tiltrædelse af
mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af
selskabskapitalen, som er repræsenteret. Dagsordenens øvrige forslag kan
vedtages med almindeligt stemmeflertal. 
  

ADGANGSKORT OG FULDMAGT 
Aktionærer skal have et adgangskort for at kunne deltage på
generalforsamlingen. 
  
Selskabet anbefaler, at adgangskort rekvireres på selskabets aktionærportal,
som er tilgængelig via selskabets hjemmeside www.icgroup.net. Aktionærportalen
kan på hjemmesiden findes under punktet
Investorer/Generalforsamling/Generalforsamling Online Service. 
  
Benyt NemID eller depotnummer og internetkode til online bestilling af
adgangskortet. Loginoplysninger fremgår af fremsendt e-mail indkaldelse.
Alternativt kan depotnummer og internetkode rekvireres hos Computershare A/S. 
  
Bestilling af adgangskort kan tillige ske hos Computershare A/S via e-mail til
gf@computershare.dk, på telefax 45 46 09 98 eller ved returnering af
tilmeldingsblanket til Computershare A/S pr. post. Tilmeldingsblanket kan
downloades på www.icgroup.net under punktet
Investorer/Generalforsamling/Generalforsamling Materiale. 
  
Tilmelding skal være Computershare A/S i hænde senest den 25. september 2015. 
  
Såfremt en aktionær er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan
aktionæren give fuldmagt til at afgive de stemmer, der er knyttet til
aktionærens aktier eller afgive stemme via brev. 
  
Fuldmagt og brevstemme kan afgives elektronisk eller ved at udfylde og
fremsende fuldmagts- eller brevstemmeformular, der kan downloades på
www.icgroup.net under punktet Investorer/Generalforsamling/Generalforsamling
Materiale. 
  
Selskabets bestyrelse modtager gerne fuldmagter fra aktionærerne, idet
selskabet anbefaler, at fuldmagt til bestyrelsen afgives elektronisk via
aktionærportalen. 
  
Fuldmagt skal afgives elektronisk eller være Computershare A/S i hænde senest
25. september 2015, mens brevstemme skal afgives elektronisk eller være
Computershare A/S i hænde senest 29. september 2015 kl. 10.00. 
  

AKTIEKAPITALENS STØRRELSE, STEMMERET OG KONTOFØRENDE PENGEINSTITUT 
Selskabets aktiekapital udgør på datoen for udsendelse af denne indkaldelse DKK
170.076.570 fordelt på aktier à DKK 10. 
  
På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 10 én stemme. 
  
Vedtægternes § 10 bestemmer, at aktionærernes ret til at deltage i og afgive
stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som
aktionærerne besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er datoen én
uge forud for generalforsamlingens afholdelse. Besiddelsen af aktier opgøres på
baggrund af noteringer i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som
selskabet på registreringsdatoen har modtaget med henblik på indførsel i
ejerbogen, men som endnu ikke er noteret deri. 
  
Selskabet har Danske Bank som kontoførende pengeinstitut. 
  

AKTIONÆRERNES SPØRGERET 
Aktionærer kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om
dagsordenen eller dokumenter vedrørende generalforsamlingen. Skriftlige
spørgsmål sendes til selskabets adresse, Raffinaderivej 10, 2300 København S
(mrk. ”Generalforsamling”). Aktionærerne kan endvidere mundtligt på
generalforsamlingen stille spørgsmål til selskabets ledelse om de nævnte
forhold. 
  

INFORMATION PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE 
Senest 3 uger før generalforsamlingen vil følgende dokumenter blive gjort
tilgængelige på selskabets hjemmeside www.icgroup.net: (i) indkaldelsen, (ii)
det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, (iii)
de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, inklusiv den
reviderede årsrapport for 2014/15, (iv) dagsordenen og de fuldstændige forslag
samt (v) formularer til afgivelse af fuldmagt og brevstemme. Materialet vil
være tilgængeligt under punktet Investorer/Generalforsamling/Generalforsamling
Materiale. 
  
  
  
  
KØBENHAVN, DEN 4. SEPTEMBER 2015 

BESTYRELSEN 
 IC GROUP A/S 
CVR-NR. 62 81 64 14 
  
  
  
  
  
HENVENDELSER VEDRØRENDE DENNE MEDDELELSE BEDES RETTET TIL:  
Jens Bak-Holder 
Investor Relations Manager 
Telefon: 21 28 58 32

Attachments

12_DK_Indkaldelse_Generalforsamling_2015_04092015.pdf