Tilpasning og simplificering af ledelsesstrukturen i IC Group A/S


IC GROUP A/S
ÆNDRING LEDELSE/REVISION

Som resultat af den betydelige tilpasning af forretningen, der er gennemført
over de sidste 12 måneder, er der med virkning fra dags dato sket følgende
ændringer i koncernens Global Management Team. 
  
Alexander Martensen-Larsen (40) overtager stillingen som ny Group CFO i IC
Group. Udover ansvaret for finansfunktionen, investor relations og jura, vil
Alexander bibeholde ansvaret for strategi og forretningsudvikling. 
  
Alexander har siden januar 2008 bestridt en lang række ledelses- og
bestyrelsesposter inden for koncernen. Han er uddannet B.Sc. fra Copenhagen
Business School samt MBA fra IMD Business School. Før ansættelsen i IC Group
har Alexander arbejdet som Director i Corporate Business Development i TDC samt
som finansanalytiker hos investeringsbanken Morgan Stanley i London. 
  
Morten Linnet (45) overtager stillingen som CEO for By Malene Birger. 
  
Morten er tidligere Vice President for Corporate HR i IC Group, hvor han har
været ansat og løst forskelligartede forretningsprojekter siden 2006. Morten
har læst HD i Finans og har tidligere arbejdet for Nordea, GN Store Nord og
Mars Inc. 
  
Koncernens Global Management Team reduceres hermed til seks personer og består
af følgende: 
  
Group CEO, Mads Ryder (direktion) 
Group CFO, Alexander Martensen-Larsen (direktion) 
COO, Lotte Franch Wamberg 
CEO for Peak Performance, Nicolas Warschalowski. 
CEO for Tiger of Sweden, David Thunmarker 
CEO for By Malene Birger, Morten Linnet 
  
Som konsekvens af ovenstående har tidligere Group CFO Rud Trabjerg Pedersen
samt tidligere CEO for By Malene Birger Charlotte Egelund fratrådt deres
stillinger. 
  
Indholdet af ovenstående meddelelse har ingen indflydelse på tidligere udmeldte
forventnin 
ger til regnskabsåret 2015/16 som senest kommunikeret i årsrapporten for
2014/15 den 2. sep-tember 2015. 
  
  
  
IC GROUP A/S 
  
  
Henrik Heideby Mads Ryder 
Bestyrelsesformand Group CEO 
  
  
  
  
  
  
HENVENDELSER VEDRØRENDE DENNE MEDDELELSE BEDES RETTET TIL:  
Jens Bak-Holder 
Investor Relations Manager 
+45 21 28 58 32 
 

Attachments

15_DK_Tilpasning_af_ledelsesstrukturen_29092015.pdf