Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S


 

 

 
 

  

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i

Admiral Capital A/S

(CVR.nr. 29 24 64 91)

Torsdag den 22. oktober 2015 kl. 11.00

på adressen

Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København

 

 

 

Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S.

 

Dagsorden:

 

1)             Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

2)             Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder godkendelse af

                bestyrelsens vederlag

3)            Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den god-

               kendte årsrapport

4)            Valg af medlemmer til bestyrelsen

 

               Samtlige nuværende medlemmer af bestyrelsen genopstiller:

                a.)   Henrik Frisch

                b.)   Michael Brag

                c.)    Søren Eriksen

 

               Oplysninger om de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende

               virksomheder fremgår af årsrapporten.

 

5)            Valg af revisor

               Bestyrelsen foreslår genvalg af:

 

               Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

6)            Forslag fra bestyrelse og/eller aktionærer (kapitalejere)

 

               Der er ingen indkomne forslag.

 

 

-------ooOoo--------

 

 

   

Adgang til dokumenter

Indkaldelsen indeholdende dagsordenen og årsrapporten for 2014/15, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen for det samlede antal aktier for hver aktieklasse, blanketter til afgivelse af fuldmagt og brevstemme samt de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, vil fra den 30. september 2015 blive gjort tilgængelige på selskabets hjemmeside www.admiralcapital.dk.

 

På adressen Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København, vil der senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse være fremlagt dagsorden og revideret årsrapport.

 

 

 

Aktiekapital og stemmer

Selskabets aktiekapital udgør DKK 57.597.225, hvoraf DKK 4.000.000 er A-aktier a DKK 1, og 53.597.225 er B-aktier a DKK 1. Hver A-aktie af DKK 1 giver 10 stemmer på selskabets generalforsamling, og hver B-aktie af DKK 1 giver 1 stemme på selskabets generalforsamling.

 

Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal, medmindre selskabsloven foreskriver særlige regler om repræsentation og majoritet.

 

Selskabets kontoførende institut er Alm. Brand Bank, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.

 

 

 

Adgang og stemmeret

Deltagelse i generalforsamlingen kræver, at aktionæren jf. vedtægternes punkt 8.3. har anmodet om adgangskort senest fredag den 16. oktober 2015, kl. 23.59 på én af følgende måder:

 

-    ved e-mail til Selskabets administrator vedrørende generalforsamlingen, Ida Hother Jensen, på e-mail ihj@admiralcapital.dk, eller

-    ved skriftlig henvendelse til Selskabets administrator vedrørende generalforsamlingen på selskabsadressen, Admiral Capital A/S, Havnegade 4, 8000 Aarhus C.

 

Bestilte adgangskort vil blive sendt inden generalforsamlingen til den adresse, der er noteret i selskabets ejerbog.

 

Alene aktionærer, der besidder aktier i selskabet ved udløbet af registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelse om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

 

 

Fuldmagt/brevstemme

Aktionærer kan vælge at:

 

-    give fuldmagt til navngiven tredjemand. Hvis en aktionær møder på generalforsamlingen ved fuldmægtig, vil fuldmægtigen fra Selskabet få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen, eller

-    give fuldmagt til bestyrelsen. I dette tilfælde vil aktionærens stemmer blive anvendt i overensstemmelse med bestyrelsens anbefaling, eller

-    give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan aktionæren ønsker at afgive sine stemmer, eller

-    afgive brevstemme.

                                                                   

Fuldmagtsblanketten skal være Selskabet i hænde senest onsdag den 21. oktober 2015 kl. 12:00 enten per post til Selskabets administrator vedrørende generalforsamlingen på selskabsadressen, Admiral Capital A/S, Havnegade 4, 8000 Aarhus C eller per e-mail til ihj@admiralcapital.dk. Er din fuldmægtig en navngiven tredjemand og har aktionæren ikke selv anmodet om adgangskort, skal fuldmægtigen anmode om adgangskort senest fredag den 16. oktober 2015 kl. 23:59 samt kunne fremlægge en skriftlig, dateret fuldmagt.

 

Fuldmagt til bestyrelsen skal være skriftlig, dateret og givet for ikke længere tid end 12 måneder til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden, jf. vedtægternes pkt. 8.7.

 

Fuldmagtsblanket kan rekvireres på selskabets hjemmeside: www.admiralcapital.dk/generalforsamling

 

Brevstemmer skal være Selskabet i hænde senest onsdag den 21. oktober 2015 kl. 12.00.

 

Brevstemmer kan tilsendes Selskabets administrator vedrørende generalforsamlingen til selskabsadressen, Admiral Capital A/S, Havnegade 4, 8000 Aarhus C eller per e-mail til ihj@admiralcapital.dk. En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes. Brevstemmeblanket kan rekvireres på selskabets hjemmeside www.admiralcapital.dk/generalforsamling.

 

 

Registreringsdato

I henhold til vedtægternes pkt. 8.2, jf. pkt. 8.4, fastlægges en aktionærs ret til at møde samt stemme på generalforsamlinger eller afgive brevstemme i forhold til de aktier aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er torsdag den 15. oktober 2015, kl. 23:59.

 

 

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen. Skriftlige spørgsmål sendes til Admiral Capital A/S, Skovvejen 11, 8000 Aarhus eller per e-mail til selskabets e-mail-adresse info@admiralcapital.dk, således at de er selskabet i hænde senest tirsdag den 13. oktober 2015, kl. 23.59, jf. vedtægternes pkt. 8.6.

 

Bestyrelsen agter at udpege advokat Rasmus Lenler-Petersen som dirigent på generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 9.1.

 

Aarhus, den 30. september 2015

På bestyrelsens vegne

 

Henrik Frisch

Bestyrelsesformand

 

 

Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til Selskabets formand Henrik Frisch på telefon +45 20 10 60 11 eller Selskabets administrerende direktør Poul Steffensen på telefon +45 21 21 46 67.

 

                       


Attachments

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2014-15.pdf