Onxeo informerer om sine forretningsmæssige tiltag i 3. kvartal 2015


Fortsatte fremskridt i selskabets primære aktiviteter og stærk likviditet
PARIS & KØBENHAVN, Danmark--(BUSINESS WIRE (http://www.businesswire.com/))--
Regulatory News:

Onxeo S.A. (Paris:ONXEO) (NASDAQ OMX:ONXEO) (Euronext Paris, NASDAQ Copenhagen:
ONXEO), et innovativt selskab med speciale i udvikling af lægemidler til
behandling af sjældne kræftsygdomme, har i dag offentliggjort en opdatering om
de vigtige milepæle opnået i løbet af 3. kvartal 2015 samt tal for koncernens
omsætning i de første ni måneder af året.

Fortsatte fremskridt i selskabets primære forsknings- og udviklingsprogrammer

  · Livatag® (doxorubicin nanoformulering i klinisk fase III til behandling af
hepatocellulært karcinom (leverkræft):
    · Syvende positive anbefaling fra DSMB om at fortsætte det kliniske fase III
-studie
    · Ny patentansøgning kan potentielt give ny og udvidet global beskyttelse af
produktet indtil 2036

  · Validive®:
    · Præsentation af kliniske fase II-data på forskellige internationale
konferencer
    · Forberedelse af den næste udviklingsfase, herunder vejledning fra
tilsynsmyndighederne i Europa og USA

  · Beleodaq®:
    · Resultater fra fase II BELIEF-studiet publiceret i Journal of Clinical
Oncology (JCO)
    · Afslutning af fase I-studiet med Beleodaq®-CHOP, som var et protokolkrav
for fase III-studiet vedrørende førstelinjebehandling. Resultaterne vil blive
præsenteret på årsmødet i American Society of Hematology (ASH)

Ledelsesmæssige ændringer med Patrick Langlois’ planlagte fratrædelse som
bestyrelsesformand og Joseph Zakrzewskis indtræden i januar 2016

“Vi har i 3. kvartal 2015 gjort store fremskridt i udviklingen af vores tre
kliniske programmer inden for lægemidler til behandling af sjældne
kræftsygdomme. Vi fastholdt vores gode kontrol med selskabets cash burn og
fortsatte finansieringen af vores kliniske udviklingsprogrammer, ikke mindst
Livatag®, som på kort sigt vil skabe væsentlig værdi for Onxeo. Den faste
omsætning udvikler sig pænt, og vi arbejder tæt sammen med vores tre amerikanske
samarbejdspartnere Spectrum Pharmaceuticals, Innocutis/Cipher og Dara
BioSciences om at forbedre markedspositionen og opbygge et attraktivt
salgsvolumen. Med evnen til at genere omsætning fra vores registrerede produkter
samt vores lovende pipeline af lægemiddelkandidater til behandling af sjældne
kræftsygdomme adskiller Onxeo sig fra de øvrige europæiske biotekselskaber. Vi
tror, at vi med denne værdiskabelse fortsat vil kunne skabe vækst og realisere
vores mål om at blive førende på de markeder, vi operer på”, udtaler Judith
Greciet, Onxeos administrerende direktør.

Regnskabsberetning for 3. kvartal

Den samlede omsætning udgjorde i 3. kvartal 2015 EUR 1,1 mio., hvoraf:

  · EUR 0,7 mio. var fast omsætning fra produktleverancer til kommercielle
samarbejdspartnere og royaltyindtægter fra deres salg.
  · EUR 0,4 mio. var ikke-tilbagevendende omsætning, som primært bestod af
upfront-betalingen på EUR 0,3 mio. fra Bruno Pharmaceutici, vores nye
samarbejdspartner for Sitavig® i Italien.

I årets første ni måneder udgjorde den samlede omsætning EUR 2,7 mio., hvoraf
EUR 2,0 mio. var fast omsætning mod EUR 0,9 mio. i 2014. Denne fordobling kunne
henføres til lanceringen af Beleodaq® og Sitavig® i USA, som vores respektive
samarbejdspartnere, Spectrum Pharmaceuticals og Innocutis/Cipher, foretog i
sommeren 2014, samt den foreløbige batch-leverance af Oravig® til den nye
amerikanske partner Dara BioSciences forud for lanceringen af produktet i
oktober 2015.

Selvom den samlede omsætning var markant højere end sidste år, er der fortsat
hård konkurrence for Beleodaq® og Sitavig® og væsentlige markedsbarrierer på
deres respektive markeder i USA. Onxeos mål er aktivt at koordinere
salgsindsatsen med sine samarbejdspartnere for at sikre de bedste vilkår for et
pænt salgsvolumen for disse produkter på det vigtige amerikanske marked.

Efter at have været markedsført i 12 måneder i USA har Beleodaq® opnået et
nettosalg på USD 10 mio., mens Sitavig® har nået et salg på USD 2,3 mio.

Likviditeten pr. 30. september 2015 udgjorde EUR 35,8 mio. Onxeo havde i 3.
kvartal et cash burn på EUR 7,1 mio., hvilket var i overensstemmelse med
forventningerne. Den aktuelle likviditet, som tager højde for
skattekreditordningen for forsknings- og udviklingsudgifter i 2014 og en ny
tilskudsmilepæl fra Bpifrance vedrørende Livatag® (i alt modtaget EUR 2,9 mio. i
oktober) ventes at være tilstrækkeligt til finansiere Onxeo frem til medio 2017
og til fuldt ud at understøtte de igangværende kliniske programmer.

Om Onxeo

Onxeos vision er at blive en global leder og pioner inden for kræftsygdomme med
fokus på sjældne sygdomme gennem udvikling af innovative
behandlingsalternativer, der kan “gøre en forskel”. Onxeos medarbejdere arbejder
målrettet på at udvikle innovative lægemidler og give patienterne håb og
samtidig væsentligt forbedre deres liv.

Væsentlige produkter i den sene udviklingsfase til behandling af sjældne
kræftsygdomme:

Livatag®(doxorubicin Transdrug™): Fase III i hepatocellulært karcinom
Validive® (Clonidin Lauriad®): Fase II i svær oral mucositis: Positive endelige
resultater
Beleodaq® (belinostat): Registreret i USA til andenlinjebehandling af perifert T
-celle lymfekræft
For mere information henvises til
hjemmesiden www.onxeo.com (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=smartlink&url=ht
t 
p%3A%2F%2Fwww.onxeo.com&esheet=51218571&newsitemid=0&lan=da
-DK&anchor=www.onxeo.com&index=1&md5=9801cdb3609bc5ddbb95672e0ec15923)

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser og nyhedsbreve, kan du
tilmelde dig
her: http://www.onxeo.com/en/newsletter/ (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=s
m 
artlink&url=http%3A%2F%2Fwww.onxeo.com%2Fen%2Fnewsletter%2F&esheet=51218571&news
i 
temid=0&lan=da
-DK&anchor=http%3A%2F%2Fwww.onxeo.com%2Fen%2Fnewsletter%2F&index=2&md5=b32c4ed7d
b 
ad667d566493e5bc3deaec)
Følg os på twitter @Onxeo_

Disclaimer

Denne meddelelse indeholder udtrykkeligt eller underforstået visse fremadrettede
udsagn vedrørende Onxeo og dette selskabs aktiviteter. Sådanne udsagn er
forbundet med visse kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer,
der kan bevirke, at Onxeos faktiske resultater, finansielle stilling, udvikling
eller præstationer afviger væsentligt fra de fremtidige resultater, udviklingen
eller præstationerne, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse
fremadrettede udsagn. Onxeo afgiver denne meddelelse pr. dags dato og forpligter
sig ikke til at opdatere eventuelle fremadrettede udsagn heri som følge af nye
oplysninger, fremtidige begivenheder eller andet. For en gennemgang af risici og
usikkerheder, som kan bevirke, at Onxeos faktiske resultater, finansielle
stilling, udvikling eller præstationer afviger fra dem, der er indeholdt i de
fremadrettede udsagn, henvises til afsnittet Risikofaktorer ("Facteurs de
Risque") i 2014 Reference Document indsendt til AMF den 14. april 2015, som er
tilgængeligt på AMF's hjemmeside (http://www.amf
-france.org (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=smartlink&url=http%3A%2F%2Fwww
. 
amf-france.org&esheet=51218571&newsitemid=0&lan=da
-DK&anchor=http%3A%2F%2Fwww.amf
-france.org&index=3&md5=f81b78327a3adb5b3c98f70e9dd6e4c5)) eller på Selskabets
hjemmeside
(www.onxeo.com (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=smartlink&url=http%3A%2F%2F
w 
ww.onxeo.com&esheet=51218571&newsitemid=0&lan=da
-DK&anchor=www.onxeo.com&index=4&md5=50d1e47b16c6c123580133094c78ef53)).
Nathalie Delair-Trepo
Investor Relations
+ 33 1 45 58 76 00
investors@onxeo.com
eller
Caroline Carmagnol / Florence Portejoie – Alize RP (Frankrig)
onxeo@alizerp.com
+33 6 64 18 99 59 / +33 1 44 54 36 64
eller
Kirsten Thomas / Lee Roth – The Ruth Group (USA)
kthomas@theruthgroup.com / lroth@theruthgroup.com
+1 508 280 6592 / +1 646 536 7012

Attachments

11051764.pdf