Zealand præsenterede nogle af sine dobbeltvirkende peptider på New York Academy of Sciences-mødet ”GLP-1-baseret behandling af diabetes og øvrige sygdomme”


København, 2015-12-09 09:20 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

  • Fungerende forskningsdirektør Keld Fosgerau præsenterede udvalgte eksempler på Zealands nye GLP-1-baserede, dobbeltvirkende peptider, der adresserer uopfyldte behandlingsbehov inden for type 2-diabetes og fedme

København, 9. december 2015 – Zealand oplyser, at selskabets fungerende forskningsdirektør, Keld Fosgerau præsenterede på et møde med titlen ”GLP-1-baseret behandling af diabetes og andre sygdomme”, som New York Academy of Sciences (NYAS) afholdt i New York i går.

New York Academy of Sciences er en af de ældste og mest anerkendte videnskabelige organisationer i USA med over 20.000 medlemmer fra hele verden. ”GLP-1-baseret behandling af diabetes og andre sygdomme”-mødet satte fokus på den nyeste videnskab bag GLP-1-baserede behandlinger, der befinder sig i præklinisk og kliniske udvikling, med særlig vægt på human genetik, nye cellulære og molekylære mekanismer til øget insulinudskillelse og vægttab, nye indikationer og nye muligheder for udviklingen af lægemidler.

Keld Fosgerau gennemgik i sin præsentation nye tilgange, som Zealand har anvendt til at frembringe GLP-1 baserede 2. generationsbehandlinger, og hvordan disse har potentiale til at imødegå uopfyldte behandlingsbehov inden for type 2-diabetes og fedme. Han fremhævede virksomhedens førende ekspertise inden for syntetisering af nye peptider med dobbeltfunktioner og i at udvikle sådanne peptider til lovende ny medicin. Præsentationen af nye Zealand peptider omfattede ZP2929, der er en dobbeltvirkende glukagon/GLP-1-agonist i fase I-udvikling til at give forbedret vægtkontrol inden for diabetes, en dobbeltvirkende GIP/GLP-1-agonist i præklinisk udvikling for bedre blodsukkerkontrol med reduceret risiko for hypoglykæmi og en dobbeltvirkende gastrin/GLP-1-agonist til forebyggelse af vedvarende tab af insulin-producerende betaceller.

Britt Meelby-Jensen, adm. direktør for Zealand, udtaler: “Med afsæt i vores førende peptid-ekspertise har vi skabt en portefølje af nye GLP-1-baserede, dobbeltvirkende lægemidler, der sigter mod de uopfyldte patientbehov, der er inden for behandlingen af type 2-diabetes og fedme. Vi er glade for den anerkendende mulighed, vi har fået for at præsentere nogle af vores videnskabelige resultater og væsentlige pipeline-produkter ved NYAS-mødet. Det understreger Zealand prominente position i forhold til at skabe ny og bedre medicin ud fra peptider.

Keld Fosgerau, Zealands fungerende forskningsdirektør, udtaler: “GLP-1 receptoragonister har radikalt forbedret behandlingsmulighederne for patienter med type 2-diabetes. I Zealand har vi bygget videre på virkningen af GLP-1 og anvendt vores kernekompetencer inden for strukturel optimering af peptider til at skabe nye lægemidler med en bredere funktionalitet og dermed større behandlingseffekt. Ikke kun inden for diabetes, men også rettet mod fedme og andre sygdomme. Området er i vækst, og jeg ser et stort potentiale for vores dobbeltvirkende lægemiddelstoffer som præsenteret på NYAS-mødet. ”

 

●●●●●

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Britt Meelby Jensen, administrerende direktør
Tlf. 51 67 61 28, e-mail: bmj@zealandpharma.com

Hanne Leth Hillman, direktør for Investor Relations og kommunikation
Tlf.: 50 60 36 89, e-mail: hlh@zealandpharma.com

   

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S (Nasdaq København: ZEAL) (“Zealand”) er en biotekvirksomhed med en førende videnskabelig ekspertise i at omdanne peptider til ny medicin. Zealand har en voksende pipeline af fuldejede, nye specialist lægemiddelkandidater samt en portefølje af produkter og projekter under licenssamarbejder med Sanofi, Helsinn Healthcare og Boehringer Ingelheim.

Zealand har opfundet lixisenatid, en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig dosering til behandling af Type 2 diabetes. Produktet markedsføres af Sanofi globalt uden for USA som Lyxumia® og er under regulatorisk evaluering i USA. Licenssamarbejdet med Sanofi omfatter også LixiLan, der er en kombination af lixisenatid og insulin glargin (Lantus®) i ét produkt, og hvor der forventes indleveret registreringsansøgning i december 2015 i USA og 1. kvartal 2016 i EU.

Pipelinen af produkter, som Zealand selv ejer, omfatter: Danegaptid i fase II-udvikling til forebyggelse af hjerteskader efter en akut blodprop, ZP1848 i fase II-udvikling til behandling af korttarmssyndrom, en stabil glukagon-analog, ZP4207, der indgår i to kliniske udviklingsprogrammer; en enkeltdosis-injektionspen, der forberedes til fase II-udvikling til behandling af akut svær hypoglykæmi, og en flerdosis version, der evalueres for fase II-udvikling til korrektion af mild til moderat hypoglykæmi, samt en række andre terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk udvikling.

Virksomheden har adresse i København (Glostrup). For yderligere oplysninger om Zealands virksomhed og aktiviteter henvises til www.zealandpharma.com, og du kan også følge os på Twitter @ZealandPharma.


Attachments

PR 09_15_1209 - Zealand presented on its dual acting peptides at NYAS GLP-1 meeting - DA_Final.pdf