Zealand annoncerer det samlede antal aktier og stemmerettigheder i selskabet pr. 31. december 2015


København, 2015-12-31 10:51 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- København, 31. december 2015 I henhold til § 6 i Bekendtgørelse om udsteders oplysningsforpligtelser meddeler Zealand det samlede antal aktier og stemmerettigheder i selskabet ved udgangen af en kalendermåned, hvor ændringer i aktiekapitalen har fundet sted. 

Med reference til selskabsmeddelelse nr. 52 / 2015 fra 4. december 2015 om en udvidelse af selskabets aktiekapital og stemmerettigheder efter udnyttelse af medarbejderwarrants angiver nedenstående tabel det samlede antal aktier og stemmerettigheder i Zealand pr. 31. december 2015.

  

 
Dato
Antal aktier
(a nominel værdi 1 kr.)
Aktiekapital
(nominel værdi i kr.)
Antal stemmerettigheder
31. dec 2015 24.352.769 24.352.769 24.352,769

  

●●●●●

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Hanne Leth Hillman, direktør for Investor Relations og kommunikation
Tlf.: +45 50 60 36 89, e-mail: hlh@zealandpharma.com

  

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S (Nasdaq København: ZEAL) (“Zealand”) er en biotekvirksomhed med en førende videnskabelig ekspertise i at omdanne peptider til ny medicin. Zealand har en voksende pipeline af fuldejede, nye specialist lægemiddelkandidater samt en portefølje af produkter og projekter under licenssamarbejder med Sanofi, Helsinn Healthcare og Boehringer Ingelheim.

Zealand har opfundet lixisenatid, en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig dosering til behandling af Type 2 diabetes. Produktet markedsføres af Sanofi globalt uden for USA som Lyxumia® og er under regulatorisk evaluering i USA. Licenssamarbejdet med Sanofi omfatter også LixiLan, der er en kombination af lixisenatid og insulin glargin (Lantus®) i ét produkt. LixiLan er under en prioriteret regulatorisk evaluering i USA, og en registreringsansøgning forventes indsendt i EU i 1. kvartal 2016.

Pipelinen af produkter, som Zealand selv ejer, omfatter: Danegaptid i fase II-udvikling til forebyggelse af hjerteskader efter en akut blodprop, ZP1848 i fase II-udvikling til behandling af korttarmssyndrom, en stabil glukagon-analog, ZP4207, der indgår i to kliniske udviklingsprogrammer; en enkeltdosis-injektionspen, der forberedes til fase II-udvikling til behandling af akut svær hypoglykæmi, og en flerdosis version, der evalueres for fase II-udvikling til korrektion af mild til moderat hypoglykæmi, samt en række andre terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk udvikling.

Virksomheden har adresse i København (Glostrup). For yderligere oplysninger om Zealands virksomhed og aktiviteter henvises til www.zealandpharma.com, og du kan også følge os på Twitter @ZealandPharma.


Attachments

54-15_1231 - Aktiekapital ultimo december 2015 - DA_Final.pdf