TDC : Storaktionærmeddelelse vedr. TDC A/S


I henhold til § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1256 af 4. november 2015 om storaktionærer, meddeles det hermed, at The Capital Group Companies, Inc. (CGC) har oplyst over for TDC, at der den 29. januar 2016 er blevet solgt aktier i TDC, der er ejet af investeringsforeninger, som er administreret af selskaber i CGC-koncernen, hvilket bringer deres andel af stemmerettigheder og aktiekapital i TDC under 15%.

Disse investeringsforeninger besidder nu 114.350.173 aktier á nominelt DKK 1 (i alt nominelt DKK 114.350.173) i TDC, svarende til 14,0825% af de samlede stemmerettigheder og den samlede aktiekapital. Investeringsforeningerne har givet fuldmagt til selskaber i CGC-koncernen til at udøve stemmerettigheder over aktierne i TDC på deres vegne.

         TDC A/S
         Teglholmsgade 1
         0900 København C
         tdc.dk


Attachments

Release 8-2016 Storaktionærmeddelelse Capital Group - DK.pdf