Onxeo etablerer amerikansk datterselskab


Philippe Maitre, som har mange års erfaring fra medicinal- og biotekbranchen,
bliver leder af det amerikanske datterselskab
PARIS & KØBENHAVN, Danmark--(BUSINESS WIRE (http://www.businesswire.com/))--
Fondsbørsmeddelelse:

Onxeo S.A. (Paris:ONXEO) (NASDAQ OMX:ONXEO), et innovativt selskab med speciale
i udvikling af lægemidler til behandling af sjældne kræftsygdomme, har i dag
offentliggjort, at selskabet etablerer et amerikansk datterselskab med kontor i
New York City. Selskabet meddeler samtidig, at Philipe Maitre, som har stor
erfaring fra branchen, bliver leder af det amerikanske datterselskab med titlen
Executive VP & Chief of U.S. Operations. Det amerikanske datterselskab, som
kommer til at hedde Onxeo US, vil levere ydelser til Onxeo, efterhånden som
selskabet udvider sine udviklingsprogrammer og etablerer tættere kontakt med
forsknings- og finansverdenen i USA.

Judith Greciet, Onxeos administrerende direktør, udtaler: “Etableringen af et
amerikansk datterselskab i New York City, som er omdrejningspunkt for erhvervs-,
finans- og medicinalverdenen i USA, er et væsentligt skridt og et vigtigt
strategisk tiltag med henblik på at opnå vores mål om at nå ud til flere
patienter, læger, medicinal- og biotekselskaber samt investorer i USA. Med
engagerede og erfarne medarbejdere i USA vil vi kunne tilpasse vores fremtidige
aktiviteter til behovet på verdens største marked for lægemidler. Det glæder os
at byde velkommen til Philippe Maitre som leder af vores amerikanske
datterselskab. Philippe har mange års erfaring fra medicinal- og biotekbranchen
og har bestredet ledelsesposter i adskillige amerikanske selskaber. Han har
særlig ekspertise inden for økonomi, forretningsudvikling og fusioner og opkøb.
Philippe tilfører omfattende og værdifuld erfaring til Onxeo, og han bliver
ansvarlig for at etablere det amerikanske datterselskab og hjælpe med en række
strategiske tiltag for at understøtte Onxeos vækst. Vi ser frem til at arbejde
tæt sammen med ham om at opnå vores globale mål.”

Philippe Maitre udtaler: “Det er et stort privilegium at tiltræde hos Onxeo og
samarbejde med så kvalificerede folk. Takket være avancerede teknologier og en
stærk produktportefølje rettet mod sjældne sygdomme, herunder det nylige opkøb
af DNA Therapeutics, er der store muligheder for at udnytte en lang række
forsknings- og forretningsmæssige muligheder i USA. Jeg ser frem til at blive
ansvarlig for aktiviteterne i USA og levere det input, der skal til for at sikre
selskabets strategiske udvikling.”

Philippe Maitre har mere end 35 års erfaring fra medicinal- og biotekbranchen,
herunder næsten 15 år som leder i børsnoterede amerikanske selskaber. Han kommer
fra en stilling som administrerende direktør og medstifter af mAbRx, et
biotekselskab som udvikler monoklonale antistoffer rettet mod kræft-stamceller i
samarbejde med Duke Cancer Center. Før han stiftede mAbRx, var Philippe
administrerende direktør for Anosys, et kræftvaccineselskab, som var udskilt fra
Aventis (i dag Sanofi). Han har også været økonomidirektør for Pharmaceutical
Product Development Inc. (PPD Inc.) og Oscient Pharmaceuticals, som begge er
noteret på NASDAQ. Tidligere i karrieren bestred Philippe Maitre forskellige
stillinger inden for økonomi, forretningsudvikling og investor relations i
selskaber som Rhone Poulenc, Rhone Poulenc Rorer samt Aventis, hvor han til
sidst var Senior Partner og vice-økonomidirektør for Aventis Pharma Group.

Før han begyndte i medicinalbranchen var Philippe Maitre ansat i det franske
udenrigsministerium, hvor han var udstationeret i Libyen. Han har en
kandidatgrad i Finansiering fra Hautes Etudes de Commerce (HEC) i Paris.

Om Onxeo
Onxeo er førende inden for udvikling af lægemidler til behandling af sjældne
kræftsygdomme. Selskabet fokuserer på udvikling af innovative lægemidler til
sjældne kræftsygdomme, som er et af de hurtigst voksende markeder i
sundhedsbranchen, hvor der er et stort udækket behandlingsbehov. Onxeos
omfattende portefølje består af en bred pipeline af lægemiddelkandidater til
behandling af sjældne (orphan) kræftsygdomme: Tre uafhængige programmer er i den
fremskredne kliniske udviklingsfase, herunder Onxeos første godkendte orphan
-kræftmiddel, Beleodaq®. Derudover har Onxeo udviklet og registreret to
produkter til andre sygdomme end kræft, som i øjeblikket kommercialiseres i USA
og Europa. Onxeos vision er at blive en global leder og pioner inden for kræft
med fokus på sjældne kræftsygdomme gennem udvikling af avancerede, effektive og
sikre lægemidler, som forbedrer patienternes liv. Selskabet har hovedsæde i
Paris, Frankrig, og har omkring 50 ansatte. Onxeo er noteret på Euronext i
Paris, Frankrig (symbol: ONXEO, ISIN-kode: FR0010095596) og NASDAQ Copenhagen,
Danmark (symbol: ONXEO).

Produkter i den sene udviklingsfase til behandling af sjældne kræftsygdomme:

  · Livatag® (Doxorubicin Transdrug™): Evalueres i øjeblikket i et fase III
-studie (ReLive) i patienter med hepatocellulært karcinom (primær leverkræft) og
i kombination med andre kræftbehandlingsmidler som førstelinjebehandling af
primær leverkræft
  · Beleodaq® (belinostat): Godkendt af FDA i USA i 2014 under myndighedernes
program med fremskyndet godkendelse som andenlinjebehandling af patienter med
perifert T-celle lymfekræft (PTCL) og markedsføres i øjeblikket af Onxeos
samarbejdspartner i USA, Spectrum Pharmaceuticals. Belinostat i kombination med
andre kræftbehandlingsmidler udvikles i øjeblikket som førstelinjebehandling af
patienter med PTCL (BelCHOP) og i andre solide tumorer
  · Validive® (clonidin Lauriad®): Positive endelige resultater fra et fase II
-studie med patienter med hoved-halskræft med svær oral mucositis

Derudover har Onxeo for nylig indgået en aftale om at erhverve DNA Therapeutics,
som er et privatejet biofarmaceutisk selskab med kliniske aktiviteter, for dets
innovative signal-interfererende DNA (siDNA)-reparationsteknologi, som er rettet
mod modvirkning af kræftresistens. Transaktionen forventes afsluttet inden
udgangen af marts 2016.

For yderligere oplysninger henvises
til www.onxeo.com (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=smartlink&url=http%3A%2F
% 
2Fwww.onxeo.com%2F&esheet=51303590&newsitemid=0&lan=da
-DK&anchor=www.onxeo.com&index=1&md5=65b80b029bc1a9797f67e466dd125f5e).

Hvis du ønsker at modtage vores pressemeddelelser og nyhedsbreve, kan du
tilmelde dig
her: http://www.onxeo.com/en/newsletter/ (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=s
m 
artlink&url=http%3A%2F%2Fwww.onxeo.com%2Fen%2Fnewsletter%2F&esheet=51303590&news
i 
temid=0&lan=da
-DK&anchor=http%3A%2F%2Fwww.onxeo.com%2Fen%2Fnewsletter%2F&index=2&md5=7f4e71aa2
7 
20acaa94072c5ade200b21)
Følg os på Twitter: @Onxeo_

Disclaimer
Denne meddelelse indeholder udtrykkeligt eller underforstået visse fremadrettede
udsagn vedrørende Onxeo og dette selskabs aktiviteter. Sådanne udsagn er
forbundet med visse kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer,
der kan bevirke, at Onxeos faktiske resultater, finansielle stilling, udvikling
eller præstationer afviger væsentligt fra de fremtidige resultater, udviklingen
eller præstationerne, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse
fremadrettede udsagn. Onxeo afgiver denne meddelelse pr. dags dato og forpligter
sig ikke til at opdatere eventuelle fremadrettede udsagn heri som følge af nye
oplysninger, fremtidige begivenheder eller andet. For en gennemgang af risici og
usikkerheder, som kan bevirke, at Onxeos faktiske resultater, finansielle
stilling, udvikling eller præstationer afviger fra dem, der er indeholdt i de
fremadrettede udsagn, henvises til afsnittet Risikofaktorer ("Facteurs de
Risque") i 2014 Reference Document indsendt til AMF den 14. april 2015, som er
tilgængeligt på AMF's hjemmeside (http://www.amf
-france.org (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=smartlink&url=http%3A%2F%2Fwww
. 
amf-france.org&esheet=51303590&newsitemid=0&lan=da
-DK&anchor=http%3A%2F%2Fwww.amf
-france.org&index=3&md5=b9b291f85e8f053be54e2404daa9cd5c)) eller på Selskabets
hjemmeside
(www.onxeo.com (http://cts.businesswire.com/ct/CT?id=smartlink&url=http%3A%2F%2F
w 
ww.onxeo.com&esheet=51303590&newsitemid=0&lan=da
-DK&anchor=www.onxeo.com&index=4&md5=79fbbfeb062e949b17b931d8b7ae7f5c)).
Contacts

Nathalie Delair-Trepo, + 33 1 45 58 76 00
Investor Relations, Onxeo
investors@onxeo.com
eller
Caroline Carmagnol og Florence Portejoie – Alize RP (Frankrig)
onxeo@alizerp.com
+33 6 64 18 99 59 / +33 6 47 38 90 04
eller
Kirsten Thomas / Lee Roth – The Ruth Group (USA)
kthomas@theruthgroup.com / lroth@theruthgroup.com
+1 508 280 6592 / +1 646 536 7012

Attachments

03219445.pdf