Nordea Bank Finland Plc Kredit Alternativ II 2018 – Kreditbegivenhed

DK0030321088


København, 2016-05-10 13:48 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Nordea Bank Finland Plc udstedte 3. oktober 2012 kreditobligationen, Kredit Alternativ II 2018, i euro med fondskoden DK0030321088 (”Obligationerne”).  

ISDAs (International Swaps and Derivatives Association) Determination Committee har den 22. april 2016 fastslået, at der er indtruffet en kreditbegivenhed (i form af rekonstruktion, ”Restructuring”) i Norske Skogsindustrier ASA, som  indgår som referenceaktiv (”Reference Entity”)  i Obligationerne. 

På baggrund af ovenstående har Nordea Bank Finland Plc besluttet, at der i forbindelse med rekonstruktionen af Norske Skogsindustrier ASA er sket en kreditbegivenhed under vilkårene for Obligationerne. 

Som følge af, at dette er den anden kreditbegivenhed, der er indtruffet for Obligationerne - og med forbehold for yderligere kreditbegivenheder - reduceres Obligationernes Indfrielseskurs som følge af ovenævnte kreditbegivenhed til 137,05 (afrundet). 

Af de særlige betingelser for Obligationerne af 8. maj 2013 (”Særlige Betingelser”) fremgår det nærmere, hvorledes Nordea Bank Danmark A/S (”Nordea”) beregner indfrielseskursen. 

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Peter Kijne, Nordea Markets, telefon 33 33 53 39.


Attachments

Pressemeddelelse NBF Kredit Alternativ II 2018 (DK0030321088 )- Kreditbegivenhed (Norske Skogsindustrier ASA).pdf