Zealand forhøjer aktiekapitalen som følge af udnyttelsen af medarbejderwarrants


København, 26. maj 2016 – Zealand meddeler at have forhøjet sin aktiekapital med nominelt 43.071 kr. fordelt på 43.071 nye aktier à nominelt 1 kr. Forhøjelsen er sket som følge af udnyttelsen af medarbejderwarrants, der er tildelt under tre af de warrantprogrammer, som er beskrevet i selskabets vedtægter.

Udnyttelseskursen er 77,00 kr. pr. aktie for 8.000 af de nye aktier, 50,27 kr. pr. aktie for 29.221 af de nye aktier og 87,45 kr. pr. aktie for 5.850 af de nye aktier. Det samlede provenu til Zealand fra kapitalforhøjelsen andrager således 2.956.522,17 kr.

De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder fra tidspunktet for warrantindehaverens meddelelse om udnyttelse. Hver ny aktie bærer ret til én stemme på Zealands generalforsamling. Zealand har kun én klasse af aktier.

De nye aktier optages til handel hos Nasdaq København efter registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. Efter registreringen af de nye aktier vil Zealands aktiekapital andrage nominelt 24.492.906 kr. fordelt på 24.492.906 aktier à nominelt 1 kr.

Den opdatering af Zealands vedtægter, der følger af kapitalforhøjelsen, er i dag blevet registreret hos     Erhvervsstyrelsen. De opdaterede vedtægter er at finde på selskabets hjemmeside: www.zealandpharma.com.


Attachments

20-16_0526 Selskabsmeddelelse - Kapitalforhøjelse sfa warrantudnyttelse - DA_FINAL.pdf