Domsafsigelse i sag om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010


Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S


8. juni 2016


Domsafsigelse i sag om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010

Vestre Landsret har dags dato afsagt dom i ankesagen om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010.

Jf. selskabsmeddelelse af 2. januar 2014 var Vestjysk Bank A/S som fortsættende selskab efter fusion i 2012 med Aarhus Lokalbank A/S tiltalt for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder ved som juridisk person at være ansvarlig for, at Aarhus Lokalbank A/S i perioden 1. september 2009 til den 5. februar 2010 handlede egne aktier i Aarhus Lokalbank A/S på en måde, der efter anklageskriftet var egnet til at påvirke kursen i en retning, der afveg fra dennes værdi i markedet.

Retten i Aarhus idømte Vestjysk Bank A/S en bødestraf på 1 mio. kr. den 31. oktober 2015.

Vestre Landsret har forhøjet bøden til 2,5 mio. kr.

Ud over den resultatmæssige effekt af bøden har dommen ikke nogen økonomiske konsekvenser for Vestjysk Bank A/S.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede på tlf. 40 53 92 55.


Vestjysk Bank A/S

Vagn Thorsager
bestyrelsesformand


vth@vestjyskbank.dk

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk


Attachments

Selskabsmeddelelse - Domsafsigelse i sag om påstået kursmanipulation i tidligere Aarhus Lokalbank AS.pdf