Målrettet eksekvering af Horizon 16/17 skaber rekordresultater for BoConcept i regnskabsåret 2015/16


estyrelsen for BoConcept Holding A/S har i dag godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2015/16. Årsrapporten har følgende hovedpunkter: 

  • Den strategiske optimering under Horizon er fortsat med højt momentum og fokus på styrkelse af franchisekædens performance og sundhedstilstand, bedre integration af brand-, udviklings- og distributionsprocesser og optimering af kædens salg pr. kvadratmeter  
  • Omsætningen øges til 1.235 mio. kr., hvilket er den højeste nogensinde i BoConcept og svarer til en vækst på 7,6%. Væksten drives af bedre performance i brand stores og 4% positivt bidrag fra valutakurser 
  • Same-store-sales målt på ordreindgang er steget med 12,9%. Same-store-sales er for andet regnskabsår i træk øget hver eneste måned som følge af omlægning af kollektion samt succesfuld gennemførelse af salgsfremmende og brandunderstøttende initiativer  
  • Der er åbnet 19 butikker og lukket 18 
  • Overskudsgrad er rekordhøj og realiseret med 9,7% som følge af tilpasning af butiksnettet, bedre performance i butikkerne, større effektivitet i hele værdikæden og et positivt valutakursbidrag  
  • Årets resultat er realiseret med 93 mio. kr.  
  • Pengestrømme fra drift forbedret kraftigt til 165 mio. kr. fra 19 mio. kr. sidste år. Efter nettoinvesteringer på 3 mio. kr. er pengestrømme før afdrag på langfristet gæld realiseret med 163 mio. kr. eller 13,2% af omsætningen  
  •  

Forventning til regnskabsåret 2016/17

Ledelsen forventer i regnskabsåret 2016/17, at koncernen øger omsætningen med 3-5% baseret på en fremgang i same-store-sales og i antallet af butikker. Overskudsgraden forventes i niveauet 10%. Forudsætningerne baseres på uforandrede markedsbetingelser og valutakurser.  

Torben Paulin, CEO i BoConcept, udtaler: 

Regnskabsåret 2015/16 blev et rekordår for BoConcept. Med en omsætning på 1.235 mio. kr., et primært driftsresultat på 120 mio. kr. og pengestrømme før afdrag på langfristet gæld på 163 mio. kr. overgik de realiserede resultater langt vores oprindelige forventninger for året. 

Fremgangen har været særlig udtalt på tre områder. For det første er same-store-sales øget med 12,9%. For det andet er effektiviteten i hele koncernen øget markant. Og for det tredje har vi øget sundhedstilstanden i butikskæden gennem en stram kreditpolitik og fortsat sanering. Det betyder, at den gennemsnitlige performance og indtjening i butikkerne er stigende, og at omkostninger til tab på debitorer er reduceret kraftigt. Endelig har valutakursudvikling også bidraget positivt til den meget tilfredsstillende resultatudvikling. 

Med målrettet eksekvering af vores strategiske optimeringsplan Horizon 16/17 har vi de seneste år skabt det stærkeste forretningsgrundlag i BoConcept nogensinde. Det er essentielt, at vi ikke slår op i banen nu, men holder kadence i den fortsatte udrulning af Horizon, hvor vi fremover specielt skal fokusere på at styrke butikkernes omsætning og indtjening pr. kvadratmeter samt på at drive yderligere effektivitetsoptimering gennem værdikæden. 

 

 Frivilligt offentligt købstilbud til alle aktionærerne i BoConcept Holding A/S

Som meddelt i selskabsmeddelelse 5/2016 af 7. juni 2016 har Layout Bidco A/S, som er tilknyttet 3i Group plc og visse investeringsenheder forvaltet af 3i, fremsat et frivilligt, betinget offentligt købstilbud til alle aktionærerne i BoConcept Holding A/S (BoConcept) om køb af samtlige B-aktier i BoConcept for 500 kr. kontant pr. B-aktie og samtlige unoterede A-aktier i BoConcept for 615 kr. kontant pr. A-aktie. Tilbudsdokumentet er godkendt af Finanstilsynet.  

Den samlede bestyrelse for BoConcept Holding A/S anbefaler aktionærerne i BoConcept at acceptere tilbuddet. 

BoConcept Holding afholder ordinær generalforsamling torsdag, den 25. august 2016 kl. 16.00 på selskabets hovedkontor – Mørupvej 16, 7400 Herning. 

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingen, dvs. senest den 14. juli 2016.  

 

BoConcept Holding A/S 

 

Peter Thorsen                                                   Torben Paulin

Bestyrelsesformand                                           CEO

         For yderligere oplysninger kontakt venligst CEO Torben Paulin eller CFO Hans Barslund på tlf. 70 13 13 66.


Attachments

FB 230616_8_dk.pdf Årsrapport 2015_16_dk.pdf