Storaktionærmeddelse


København, 15. juli 2016 – Zealand meddeleler, at selskabet har modtaget en storaktionærmeddelelse fra Sunstone LSV Management A/S, Lautrupsgade 7, 5., 2100 København Ø (CVR-nr. 33 85 91 98). Storaktionærmeddelelsen følger af en tidligere udsendt meddelelse fra Zealand (selskabsmeddelelse nr. 22 af 2. juni 2016) med oplysning om, at en planlagt, frivillig opløsning af fire fonde, som alle er administreret af Sunstone LSV Management A/S, forventeligt i løbet af 3. kvartal 2016 ville føre til fordelingen af en del af aktiekapitalen i Zealand til en bred gruppe af institutionelle investorer. 

I henhold til værdipapirhandelslovens § 29, jf. bekendtgørelse nr. 1256 af 4. november 2015 om storaktionærer samt selskabslovens § 55, jf. § 56 er det meddelt Zealand, at de fire fonde;

P/S Sunstone Biomedicinsk Venture III,

K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex I,

K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex II og

K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex III

i forbindelse med deres opløsning per dags dato vil fordele alle aktier, som fondene ejer i Zealand, til fondenes underliggende investorer. Som tidligere meddelt vil ingen investorer modtage mere end 5% af aktiekapitalen i Zealand.

Efter opløsningen af de fire ovennævnte fonde og fordelingen af aktier vil Sunstone LSV Management A/S administrere og udøve stemmeret på 2.083.483 aktier, svarende til 8,49% af de samlede stemmerettigheder i Zealand på vegne af Sunstone Life Science Ventures Fund I K/S


Attachments

28-16_0715 Selskabsmeddelelse - Storaktionærmeddelelse_Sunstone - DA_FINAL.pdf