Ekstraordinær generalforsamling i Lauritz.com Group A/S


Herved indkaldes til

ekstraordinær generalforsamling i
Lauritz.com Group A/S
CVR-nr. 37627542
("Selskabet")

Torsdag den 11. august 2016, kl. 10:00 (CEST) på Selskabets adresse,
Dynamovej 11, 2860 Søborg

Der vil ikke være traktement på grund af generalforsamlingens korte varighed.

DAGSORDEN:

  1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår valg af advokat Jens Arnesen.

  1. Valg af nye medlemmer til Selskabets bestyrelse

Bestyrelsen foreslår valg af Henrik Blomquist og Josephine Salenstedt som nye medlemmer af Selskabets bestyrelse.

Bilag 1 indeholder oplysninger om de to nye kandidaters baggrund. Information om de nuværende bestyrelsesmedlemmer findes på Selskabets hjemmeside www.lauritz.com.

  1. Fjernelse af kravet i Selskabets vedtægter om valg af næstformand for bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår at fjerne kravet i Selskabets vedtægter om valg af en næstformand for Selskabets bestyrelse. Forslaget indebærer, at punkt 9.2(6) udgår, således at punkt 9.2 kommer til at lyde således:

"Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

          (1) Valg af dirigent

          (2) Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed.

          (3) Forelæggelse af årsrapporten til godkendelse.

(4) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport.

(5) Valg af formand.

          (6) Valg af medlemmer til bestyrelsen.

          (7) Valg af en revisor.

          (8) Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer."

Forslaget indebærer desuden, at punkt 16.2 kommer til at lyde således:

"Bestyrelsen består af formanden og yderligere 3-7 medlemmer, der alle vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted."

Vedtagelseskrav og aktiekapital
Forslagene under pkt. 1 og 2 kan vedtages med simpelt stemmeflertal.
Til vedtagelse af forslaget under pkt. 3 kræves, at forslaget vedtages af mindst 2/3 af de afgivne stemmer samt af mindst 2/3 af aktiekapitalen repræsenteret på generalforsamlingen.
Selskabets aktiekapital er DKK 4.066.666,70, som er fordelt i aktier á DKK 0,10. På den ekstraordinære generalforsamling giver hvert aktiebeløb på DKK 0,10 giver én stemme.

Registreringsdato, deltagelse og stemmeret
Registreringsdatoen er 4. august 2016.

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.

Rekvirering af adgangskort
Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest 9. august 2016, kl. 23:59 har løst adgangskort.
Adgangskort kan rekvireres på Selskabets hjemmeside www.lauritz.com.

Fuldmagt
En fuldmagtsblanket kan downloades via www.lauritz.com, printes, udfyldes og sendes pr. fax til +4533118081, med e-mail til tf@nnlaw.dk eller med almindelig post til Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, Frederiksberggade 16, DK-1459 København K.

Fuldmagten skal være modtaget senest 10. august 2016, kl. 12:00 (CEST).

Brevstemme
Aktionærer kan stemme skriftligt med brevstemmeblanket, der kan downloades via www.lauritz.com, printes, udfyldes og sendes pr. fax til +4533118081, med e-mail til tf@nnlaw.dk eller med almindelig post til Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, Frederiksberggade 16, 1459 København K.

Brevstemmen skal være modtaget senest den 10. august 2016, kl. 12:00 (CEST).

Yderligere information
Følgende materiale er fra i dag tilgængeligt på Selskabets hjemmeside www.lauritz.com:

  • Indkaldelse med dagsordenen og de fuldstændige forslag
  • Information om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen til generalforsamlingen
  • De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder bilag 1 (kandidatliste)
  • Tilmeldingsblanket
  • Fuldmagts- og brevstemmeblanket

Aktionærerne kan ved skriftlig henvendelse til Selskabet stille spørgsmål til dagsordenen og dokumenterne til brug for generalforsamlingen.

Søborg, 27. juli 2016

Bestyrelsen i Lauritz.com Group A/S


Bilag 1

Ekstraordinær generalforsamling i Lauritz.com Group A/S den 11. august 2016

 (For foto, se vedhæftede fil)

  Henrik Blomquist
Foreslået bestyrelsesmedlem

 

Henrik Blomquist (1971) er administrerende direktør i Bure Equity, et børsnoteret svensk investeringsselskab med en indre værdi på ca. SEK 7 milliarder. Forud for overtagelse af stillingen som administrerende direktør var Henrik Blomquist Executive Vice President og Investment Manager i Bure. Henrik Blomquist startede sin karriere som analytiker hos Slottsbacken Venture Capital, indtil han i 1999 sluttede sig til Skanditek Industriförvaltning AB som investeringsmanager. I 2004 blev Skanditek hovedaktionær i Bure, hvilket resulterede i en fusion mellem de to selskaber i 2010.
I dag er Henrik Blomquist bestyrelsesformand i Mercuri International Group, Bure Growth, Investment AB Bure og Cavena Image Products AB. Henrik Blomquist er også medlem af bestyrelsen i henholdsvis MedCap AB og Bure Financial Services.
   
  Josephine Salenstedt
Foreslået bestyrelsesmedlem

 

Josephine Salenstedt er partner i Rite Ventures. Josephine Salenstedt har mere end 10 års erfaring fra ledelse af og aktivt ejerskab i noterede og privatejede vækststadie selskaber indenfor e-handel, detail og teknologi. Blandt tidligere bestyrelsesopgaver er 24 Media Networks, Nord Software og Frank Dandy. Josephine Salenstedt er i dag bestyrelsesformand for den hurtigt voksende e-detailhandler Skincity. Josephine Salenstedt har en MSc i finansiering fra The Stockholm School of Economics og har studeret på ESADE Business & Law School i Barcelona og University of California, San Diego.

Attachments

Indkaldelse til EGF