Ordinær generalforsamling afholdt den 30.08.2016


Vi kan oplyse, at egetæppers årsrapport pr. 30. april 2016 blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling i dag.

Samtidig godkendtes bestyrelsens vederlag for 2016/17, idet det ordinære bestyrelseshonorar pr. medlem ændres til at udgøre 120.000 kr. mod tidligere 100.000 kr. Bestyrelsens formand og næstformand modtager et tillæg på hhv. 2 og 1 gange det ordinære bestyrelseshonorar mod et tidligere tillæg på hhv. 1,5 og 0,5 gange det ordinære honorar. Derudover ændres vederlaget for revisions-, nominerings- og vederlagsudvalget til 60.000 kr. mod tidligere 50.000 kr.

Derudover blev det vedtaget at udbetale udbytte på kr. 10,50 pr. aktie.

Knud Damgaard udtræder af bestyrelsen på grund af alder mens de øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og revisionsfirmaet EY blev genvalgt. Derudover indtræder Kaja Møller som nyt bestyrelses-medlem. Kaja Møller er 55 år og administrerende direktør i Fredericia Furniture A/S, der udvikler designmøbler og repræsenterer klassikere som Børge Mogensen. Privat bor Kaja Møller i Vedbæk og er uddannet M.SC. (econ).

Bestyrelsen blev bemyndiget til, i perioden fra den 30. august 2016 og indtil næste års ordinære generalforsamling, at lade selskabet opkøbe indtil nominelt kr. 5.000.000,00 egne aktier under henvisning til Selskabslovens § 198 til den til enhver tid gældende børskurs +/- 10%.
 

Med venlig hilsen
egetæpper a/s
 

Ebbe Malte Iversen
Bestyrelsesformand


Attachments

GF 2016 forløb_sec.pdf