Årsrapport 2016


 

 

Meddelelse nr. 5 – 2017
 
til Nasdaq Copenhagen

 

 

 

2017.02.20

Årsrapport 2016

 

Brødrene A & O Johansen A/S realiserede i 2016 et resultat før skat på 135,4 mio. kr. og en overskudsgrad på 5,1%, hvilket er hhv. 19,9 mio. kr. og 0,6 procentpoint højere end sidste år samt i overensstemmelse med tidligere udmeldinger om et resultat før skat på 130–140 mio. kr. 

Koncernens resultater gennem de senere år, kombineret med et stærkt cash flow fra driften, har givet mulighed for at investere i fremtiden. I årene 2013-2015 er der investeret ca. 600 mio. kr. i bl.a. centrallageret, butiksnettet, digitale/IT-løsninger, samt Billig VVS ApS. De høje investeringer er fortsat i 2016 med købet af Greenline A/S, igangsættelse af investering i nyt miniload-anlæg og yderligere investering i digitale løsninger. Der er herudover indgået aftaler om erhvervelse af egne præferenceaktier, svarende til i alt 51,64 % af aktiekapitalen, fra de konkurrerende virksomheder Sanistål A/S og J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S.

På selskabets ordinære generalforsamling den 24. marts 2017 vil der blive stillet forslag om udbetaling af udbytte på 60 kr. pr. 100 kr. aktie.

Ligeledes vil der på den ordinære generalforsamling blive stillet forslag om nedskrivning af selskabets aktiekapital med nominelt 29.000.000 kr., svarende til 50,88 % af aktiekapitalen. Herefter vil aktiekapitalen udgøre 28.000.000 kr. Samtidig vil der blive stillet forslag om at gennemføre et aktiesplit i forholdet 1:10, således at stykstørrelsen for stamaktier nedsættes fra 1.000 kr. til 100 kr., og præferenceaktier ændres fra 100 kr. til 10 kr.

Der har i 2016 været følgende højdepunkter i koncernen:

  • Internetvirksomheden Greenline A/S, der inden for e-handel med el-artikler er en førende udbyder i Danmark, blev erhvervet pr. 1. oktober 2016.
       
  • AO Sverige AB realiserede et overskud på 4,8 mio. kr. før skat efter en turnaround.
     
  • Byggeri af nyt miniload-anlæg til centrallageret blev igangsat med driftsstart i 2. kvartal 2017. Investeringen fordobler kapaciteten og udgør ca. 80 mio. kr.
     
  • AO.dk vandt FDIH’s E-handelspris i kategorierne B2B samt Omnichannel.
     
  • BilligVVS’ webshop blev i året opdateret til et nyt responsivt design.
     
  • AO’s nettoprissystem ”SPOT ON” blev i året udvidet til over 9.000 varevarianter og udgør nu ca. 20 % af omsætningen i Danmark til PROF-markedet.

Omsætningen blev 2.823,4 mio. kr. mod 2.631,2 mio. kr. i 2015. Vækst på 192,2 mio. kr. eller 7 % kan henføres til det danske marked samt overtagelsen af BilligVVS i 2. halvår 2015 og Greenline i 2. halvår 2016.

Resultat af primær drift (EBIT) blev 143,4 mio. kr. mod 118,8 mio. kr. i 2015. Overskudsgraden blev realiseret til 5,1 % mod 4,5 % i 2015.

Årets resultat på 105,4 mio. kr. er 17,6 mio. kr. højere end i 2015.

Koncernens aktiver udgjorde pr. 31. december 2016 1.994,8 mio. kr. mod 1.963,2 mio. kr. i 2015. Stigningen på 31,6 mio. kr. kan primært henføres til investering i Greenline samt igangværende investering i nyt miniload-anlæg, modsvaret af lavere tilgodehavender fra salg.

Egenkapitalen udgjorde 732,1 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på 36,7 %.

Den rentebærende gæld på 613,8 mio. kr. er øget med 286,4 mio. kr. i året, hvilket er tilfredsstillende set i lyset af tilbagekøbet af egne aktier fra Sanistål A/S.

Pengestrøm fra driften på 235,8 mio. kr. er 139,7 mio. kr. højere end sidste år, primært som følge af periodeforskydning i indbetaling fra kunder samt optimering af arbejdskapitalen.  

Investeringerne i 2016 udgjorde netto 129,7 mio. kr., hvilket er 171,8 mio. kr. mindre end sidste år, primært som følge af at BilligVVS blev købt i 2015. Udover køb af BilligVVS og Greenline blev der i 2016 investeret for 75,8 mio. kr. Heraf kan ca. 50 mio. kr. henføres til igangværende investering i nyt miniload-anlæg.   

AO beskæftigede gennemsnitligt 646 medarbejdere i 2016 mod 619 året før. Herudover har der i gennemsnit været beskæftiget 39 eksterne vikarer mod 48 sidste år. 

Ledelsen forventer, et resultat før skat i 2017 i niveauet 140-150 mio. kr.

    

For yderligere information kontakt venligst:

 

Adm. direktør Niels A. Johansen
Finansdirektør Henrik T. Krabbe
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3
2620 Albertslund
Tlf.: 70 28 00 00


Attachments

Årsrapport_2016_final.pdf