Forventninger til omsætning og resultat i 2016/17 reduceres


I december 2016 og januar 2017 har InterMail konstateret en svagere ordreindgang med deraf følgende lavere omsætning, mens omsætningen i februar 2017 stort set følger det hidtidige forventningsbillede. Som følge af uroen omkring Postnords brevbefordring, er der risiko for, at dette kan påvirke omsætningen både indenfor direct mails samt brevudsendelser generelt, og dermed indtjeningen i resten af regnskabsåret. De tidligere iværksatte tilpasninger følger planerne, men forventes ikke fuldt ud at kunne kompensere for et sådant omsætningsfald.

På nuværende tidspunkt forventes derfor en omsætning i niveauet 275-290 mio. DKK (tidligere niveau 300 mio. DKK) og et EBITDA i niveauet 16-20 mio. DKK (tidligere 20-24 mio. DKK).

InterMail følger situationen nøje for løbende at vurdere, hvorvidt udsvinget i ordremængden er et vedvarende forhold eller kun var af midlertidig karakter.

 

Venlig hilsen

InterMail A/S

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Johannes Madsen-Mygdal, CEO                                            Anders Ertmann, CFO
Telefon: 39 66 09 22                                                               Telefon: 39 66 09 22
Mobil: 20 40 40 33                                                                   Mobil: 51 16 13 72
Email: johannes.madsen-mygdal@intermail.com                   E-mail: anders.ertmann@intermail.com

 

  

InterMail er via datterselskabet StroedeRalton en de største udbydere af fulfilment-services, mailhåndtering og it-baserede loyalitetssystemer i Norden. Ligeledes er InterMail den største producent på det nordiske marked for konvolutproduktion og tiltrykning. Selskabet producerer mere end 1 mia. konvolutter om året og har i tillæg en lang række forsendelseskoncepter (SkanPack), som efterspørges af virksomheder inden for den stadigt voksende internethandel.

 

 

 


Attachments

InterMail meddelelse nr  10 - reducering af forventninger 2016-17.pdf