Network Capital Group Holding - opdatering på selskabets fremtid samt storaktionærmeddelelse


 

Network Capital Group Holding A/S har igennem længere tid arbejdet på at gennemføre en fortegningsemission samt skabe en økonomisk rådgivningsvirksomhed ved at købe selskaberne Dansk OTC A/S, Network Property A/S, Network Finans samt Dansk OTC Invest A/S.

Disse planer er nu opgivet. Det er bestyrelsens vurdering, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at gennemføre planerne. Beslutningen beror på, at ejerne af Dansk OTC A/S har ønsket at fokusere på andre aktiviteter fremover. Bestyrelsen har taget dette ønske til efterretning.

Som en konsekvens har Dansk OTC A/S i dag solgt alle sine aktier i Network Capital Group Holding A/S til en kreds af investorer, som vil indskyde nye aktiviteter i forbindelse med apportindskud i løbet af 2017.

Dansk OTC A/S har i den forbindelse givet tilsagn om at låne selskabet yderligere 1.000.000 kr., således at selskabet har likviditet, indtil der kan gennemføres en fortegningsemission, forventelig inden udgangen af 3. kvartal 2017.

Torben Bjørn Christensen har valgt at fratræde bestyrelsen dags dato. Resten af bestyrelsen ønsker at fratræde ved den ordinære generalforsamling, som forventes afholdt den 27. april 2017.

Selskabets tidligere offentliggjorte forventninger til 2016 fastholdes.

 

Med venlig hilsen

Network Capital Group Holding A/S

Bestyrelsesformand Jesper Bak

Telefon: +45 51 30 75 78

Email: jb@ncgh.dk

 


Attachments

170228_Opdatering på strategi og storakt. Dansk OTC.pdf