Sparekassen Sjælland-Fyn A/S : Fremgang og historisk overskud efter skat på 215,7 mio. kr. i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S


Selskabsmeddelelse nr. 4/2017                                   
Holbæk, den 9. marts 2017                                                                      

Fremgang og historisk overskud efter skat på 215,7 mio. kr. i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S   

2016 blev et historisk godt år for Sparekassen Sjælland-Fyn. Resultat efter skat stiger med knapt 50 % til 215,7 mio. kr., hvilket forrenter primo egenkapitalen med 8,7 % p.a. Resultatet anses for meget tilfredsstillende.

Sparekassen har i løbet af året opjusteret forventningerne til resultat efter skat til at være i toppen af intervallet 190 - 210 mio. kr. Resultat efter skat blev 215,7 mio. kr., hvilket dermed er højere end de udmeldte forventninger.  

2016 i overskrifter: 

  • Det historisk bedste resultat efter skat i Sparekassens 191-årige historie
  • Resultat efter skat forrenter primo egenkapitalen med 8,7 % p.a.
  • Resultatet udgør 12,3 kr. pr. aktie
  • De i året udmeldte forventninger til basisindtjening indfries
  • Vækst i udlån 7 % og vækst i indlån 7 %
  • Vækst i forrentningsomfanget på 9 %
  • Fortsat positiv udvikling i kreditboniteten, herunder en målrettet reduktion i ejendomsprocenten, der reduceres til under 13 %
  • Nedskrivninger på udlån m.v. falder 28 % til 107,2 mio. kr. 
  • Selskabs- og IT-mæssig sammenlægning af Sparekassen Sjælland-Fyn og Sparekassen Fyn succesfuldt gennemført medio oktober, vil medføre mærkbare synergigevinster
  • Sparekassen fortsætter strategien med at fastholde eksisterende og åbne nye filialer
  • Realiseringen af årets resultat betyder, at bestyrelsen indstiller til en udbyttebetaling på 3,05 kr. pr. aktie, jf. Sparekassens udbyttepolitik

Forventninger til 2017
Sparekassen er, som det fremgår af ovennævnte, inde i en spændende udvikling. 2017 markerer på mange måder en ny tid. Efter en årrække med meget store opgaver i form af opkøb af to pengeinstitutter, to store IT-konverteringer, børsnotering samt sammenlægning har Sparekassen betydelige kompetencer og ressourcer, der de kommende år skal anvendes på at optimere, trimme og primært udvikle den samlede forretning organisk. Sparekassen forventer i fjerde kvartal 2017 at fremlægge en fireårig strategisk plan, der med Sparekassens nuværende værdigrundlag skal sikre en fortsat fremgang. 

Basisindtjeningen forventes i niveauet 290-330 mio. kr. Sparekassens forventninger til basisindtjeningen afspejler minusrenten i samfundet samt mulige effekter af ændringerne afledt af MIFID II reguleringen, der har negativ indflydelse på indtægterne fra investeringsområdet. Den tilfredsstillende udvikling i forretningsomfanget og udlånet forventes at fortsætte, ligesom nedskrivninger på udlån m.v. forventes at falde markant til maksimalt 75 mio. kr.

1.000 kr.   Sparekassen Sjælland-Fyn koncernen
       
Resultatposter   2016 2015
       
Netto rente- og gebyrindtægter   972.639 1.020.228
Kursreguleringer   46.528 -58.036
Andre driftsindtægter   23.723 15.319
Udgifter til personale og administration   643.802 612.753
Nedskrivninger på udlån m.v.   107.205 149.906
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder    

2.309
 

2.542
Resultat før skat   228.213 136.420
Resultat efter skat   215.722 144.354
       
Balanceposter   31.12.2016 31.12.2015
       
Egenkapital   2.587.771 2.469.210
Kapitalgrundlag   2.469.398 2.284.635
Udlån   10.474.059 9.763.187
Indlån   15.647.044 14.633.032
Indlån i puljeordninger   393.877 378.377
Indlån i alt   16.040.921 15.011.409
Balance   19.858.998 18.730.226
       
Samlet forretningsomfang   31.250.073 28.582.500
Antal medarbejdere (fuldtids, gennemsnit)   546 533
       
Kapitalprocent   15,6 15,5
Kernekapitalprocent   12,9 13,0
Kapitaloverdækning i pct.-point   6,3 5,5
Indre værdi pr. aktie, ultimo (kr.)   159,1 149,7
Børskurs, ultimo (kr.)   107,0 98,0

Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 6. april 2017, kl. 16.00, i Vipperødhallen.

Med venlig hilsen

Lars Petersson                                                              Thomas Kullegaard
Administrerende direktør                                               Formand

Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, tlf.  40 10 76 44

Investor Relations Manager Jan Justesen
Administrerende direktør Lars Petersson


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 4/2017 Årsrapport 2016