Sparekassen Sjælland-Fyn A/S : Resultat af generalforsamling


Selskabsmeddelelse nr. 8/2017                                   
Holbæk, den 6. april 2017                                                                        

Resultat af generalforsamling i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S   

Den 6. april 2017 afholdtes ordinær generalforsamling i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S i Vipperødhallen, Rensdyrvej 4, 4390 Vipperød.

Bestyrelsens beretning og årsrapporten for 2016 samt forslag til fordeling af overskud blev godkendt. Det blev således vedtaget at udbetale udbytte på 3,05 kr. pr. aktie.

Derudover blev der valgt 7 medlemmer til repræsentantskabet, følgende blev valgt:

Læge Jakob Frimodt Olsen, Høng
Regnskabskonsulent Hans Jørgen Kolding, Slagelse
Installatør Leif Nielsen, Ringsted
Direktør Per Malmos, Jyderup
Direktør Ole Mosbæk, Holbæk
Direktør Jesper Justesen, Holbæk
Skoventreprenør Michael Henriksen, Tuse Næs

Generalforsamlingen genvalgte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor for Sparekassen Sjælland-Fyn A/S.

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til - indtil næste ordinære generalforsamling - mod vederlag at lade Sparekassen Sjælland-Fyn A/S erhverve egne aktier med op til 2 % af Sparekassen Sjælland-Fyn A/S' aktiekapital.

Generalforsamlingen vedtog forslag fra bestyrelsen om ophævelse af aldersgrænse for repræsentantskabsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen havde ligeledes fremsat forslag om, at Sparekassen Fyn A/S blev tilføjet som binavn. Generalforsamlingen vedtog tilføjelsen af Sparekassen Fyn A/S som binavn.

Lønpolitikken for Sparekassen Sjælland-Fyn A/S samt vederlag til bestyrelsen blev godkendt af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen besluttede endelig, at bemyndige dirigenten, advokat Bo Holse til at anmelde anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen.    

Med venlig hilsen

Lars Petersson                                                          Thomas Kullegaard
Administrerende direktør                                           Formand          

Yderligere information:

Presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, tlf.: 40107644

Investor Relations Manager Jan Justesen
Administrerende direktør Lars Petersson


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 8/2017