Resultat: 5,5 millioner kr. i årets første tre måneder


Den 24. maj 2017

Udarbejdet med baggrund i ledelsesberetningen

 

Resultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) er på 3,6 mio. kr.

Værdireguleringer for i alt 1,9 mio. kr.

Kursstigning på 16,55% fra 145 til 169 på tre måneder

 

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har i 1. kvartal 2017 realiseret et resultat før skat på i alt 5,5 mio. kr. Heraf er EBVAT-resultatet 3,6 mio. kr., mens 1,9 mio. kr. kan henføres til dagsværdiregulering af investeringsejendomme, der svarer til 0,19% af selskabets samlede anlægsaktiver.

 

Selskabets indre værdi er i perioden steget med 1,14% til 178,12 og børskursen er steget fra 145 til 169 hvilket er en stigning på 16,55%.

 

Selskabets tomgang er 1,52% for boliger og 3,26% for erhverv pr. 31. marts 2017, i alt 1,75% (12 lejemål).

 

Egenkapitalforrentningen før skat udgør 1,3% for perioden. Soliditeten udgør 41,4%.

 

De likvide beholdninger udgør 2,0 mio. kr. Der er ubenyttede kreditter i selskabet på 35,7 mio. kr., som kan bruges til renoveringsprojekter og andre tiltag på ejendommene.

 

Ledelsens forventninger

Tomgangen forventes at ligge i niveauet 2% for boliger og ca. 4% for erhverv. Selskabet mener ikke, det er realistisk, at tomgangen bliver lavere, når der også skal tages hensyn til, at der løbende vil være udskiftning af lejere i ejendommene, og at lejlighederne skal istandsættes, inden nye lejere kan flytte ind.

 

”Resultatet af driften på 3,6 millioner kr. følger den forventede udvikling i første kvartal, så vi fastholder forventningerne om et samlet EBVAT-resultat på mellem 14,5 og 15,0 millioner kr. Dertil kommer værdireguleringer af ejendommene.” Udtaler direktør Thorkild Steen Sørensen.

 

 

 

Med venlig hilsen

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S

 

Certified Adviser er: Clearwater International K/S

 

Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:

 

Ulla Sørensen, kommunikationschef, tlf. 7625 0154, us@egnsinvest.dk

 

Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:

Knud Lomborg – 20 98 50 60

 

Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:

Thorkild Steen Sørensen - 76 25 01 46

 

eller 

 

Clearwater International K/S 

Jakob Tolstrup Kristensen – 70 22 50 33


Attachments

24052017_ejdty_periodemedd.pdf